i Børn og Unge, Skanderborg KommuneEr I godkendt som støttefamilie til almenområdet i socialtilsynet?
Har I erfaring i at arbejde med børn med følelsesmæssige og sociale udfordringer? Kan I tage imod en dreng på 6 år og en pige på 12 år 4 døgn om måneden med overnatning fra fredag til søndag hver anden weekend?
Så kan det være jer, vi søger i Familieplejen i Skanderborg Kommune. Der ønskes som udgangspunkt kun en familie, men der er mulighed for, at børnene deles i to familier, såfremt dette er nødvendigt.
Det er både givende og krævende at være støttefamilie. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at jeres familie får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv.
Vi søger en støttefamilie, der ikke har andre børn i støtte i hjemmet. Der må gerne være hjemmeboende børn, som matcher børnenes alder. Der ønskes en familie, som kan give børnene en rolig weekend, hvor deres ønsker, aktiviteter og behov går forrest i planlægningen af børnenes ophold.
Som støttefamilie skal I- Være godkendt som støttefamilie
- Kunne tilbyde ro, struktur og forudsigelighed
- Tilbyde nærvær og omsorg
- Møde barnet med en mentaliserende og anerkendende tilgang
- Besidde tålmodighed og robusthed
- Kunne samarbejde med børnenes far
Vi tilbyder jer- Løbende supervision og sparring
- Supervisionsgruppe for aflastningsfamilier 4 gange årligt
- 2 årlige temaaftener
Og herudover
- 3 vederlag i forbindelse med deltagelse i møder/kursus arrangeret af Skanderborg Kommune
- I det konkrete tilfælde vil aflønning ske ud fra Skanderborg Kommunes vederlagsmodel jf. KL´s. takster med 5 vederlag.
Ansøgningsfristhurtigst muligt og senest den 28. februar 2025.
AnsættelseHvis jeres kvalifikationer og ønsker matcher med søskendeparret og deres familie, vil I blive kontaktet med henblik yderligere dialog.
Yderligere informationØnsker du at vide mere om jobbet som støttefamilie eller har du spørgsmål vedrørende børnene og deres familie, er du velkommen til at kontakte familieplejekonsulent Lone Sørensen på telefon 24 79 38 75.
Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.