Støtteperson til elev i udskolingen.
Hos Rudolf Steiners skolen i Vordingborg søger vi en ny kollega.
Vi søger en støtteperson til en af vores elever i udskolingen med en ADHD-diagnose.
Stillingen er på ca. 12 lektioner svarende til 9 timer om ugen.
Hvem er du
Ud over at have pædagogisk flair skal du kunne se dig selv i denne beskrivelse:
Du skal have viden om ADHD og/eller have lyst til at sætte dig godt ind i diagnosen
Du er tålmodig, omsorgsfuld, varm og rummelig
Du tror på, at børn som udgangspunkt altid gør det rigtige
Du bidrager positivt til, at vores elev bliver en del af klassefælleskabet og lærer at arbejde med de rigtige handlemuligheder
Du er mødestabil
Du er uddannet inden for det pædagogiske felt
Om jobbet
I udskolingen har vi en elev med en ADHD-diagnose, som har brug for en støtteperson i løbet af skoledagen.
Dit arbejde vil bestå i at støtte eleven både ift. de sociale relationer i klassen, men også understøtte elevens faglige udvikling.
Vi forventer, at du forstår vigtigheden af relations arbejde og kan være med til at støtte og guide eleven efter bedste evne.
Et godt og givtigt samarbejde med både forældre og team, vil også være en meget vigtig del af din støttefunktion.
Hvem er vi
Læs mere om skolen på www.steinerskolen.dk
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overskolekoordinator Anita Husted på 54340411.
Send din ansøgning og relevante bilag (cv, udtalelser), så den er os i hænde senest tirsdag den 12. november 2024, på [email protected]
Samtaler forventes afholdt mandag den 18. november 2024 fra kl. 14.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir