Kort om Storm: Storm er en stor, glad dreng på 5 år med krudt i måsen, som bor i Køge sammen med sin mor, far, lillebror og familiens hund.
Storm er diagnosticeret med
Dravet Syndrom, som giver ham nogle udfordringer i hverdagen.
Storm er fuldt funktionsdygtig men kræver verbal og lidt fysisk støtte til af- og påklædning samt bruger han ble, men er god til at udtrykke når den skal skiftes.
Storm har et begrænset sprog, men han er god til at udtrykke sig non-verbalt i form af lyde og kropssprog.
Han er en impulsstyret og meget selvstændig dreng, som rigtig gerne vil hjælpe til, og han er god til at forstå og modtage beskeder.
Storms impulsivitet kommer til udtryk ved, at det kan være en udfordring at fastholde en aktivitet grundet koncentrationsbesvær.
Storm holder meget af traktorer og store maskiner og så elsker han at være ude og bruge sin krop.
Opgaven: Familien søger en aflaster som kan være sammen med Storm, så de har mulighed for at kunne få noget søskendetid med lilebror.
Aflastningen kan bestå i sjove aktiviteter som f.eks. leg i haven, rollespils lege eller puslespil som kan styrke Storms finmotorik, men det er egentlig kun fantasien som sætter grænser.
Til daglig er Storm udfordret af sin epilepsi i større eller mindre grad, hvorfor du som familiens aflaster vil blive oplært i de sundhedsfaglige opgaver som kan blive nødvendige at løse i samværet med Storm.
Det er et krav at du som familiens aflaster har kørekort, da det kan være besværligt at komme til familiens bopæl med offentlig transport.
Hvad søger vi? - En person som er omsorgsfuld og tryghedsskabende
- En person som er imødekommende, mødestabil og har et positivt og roligt sind
- En person som er robust og aktiv
- En person som er initiativrig og formår at planlægge dagen
- En person som er faglært eller ufaglært, dog gerne med erfaring inden for epilepsi
- En person som har forståelse for det at arbejde i et privat hjem
Arbejdstiden: Familien er bevilliget 17,32 timer om måneden og kan selv råde over, hvordan timerne skal placeres. Timerne aftales derfor i samarbejde med familien, men vil som udgangspunkt ligge fredag, lørdag eller søndag i formiddags eller eftermiddagstimerne. Familien er dog meget fleksible, og vil så vidt muligt gerne imødekomme aflasters eventuelle ønsker.
Hvad kan vi tilbyde? - En stilling med faste timer
- En familie som er åbne, samarbejdsparate og imødekommende
- Et arbejde hvor du kan gøre en oprigtig forskel for en familie som har brug for dig
- En fast områdeleder, som kan give dig støtte og sparring
- Mulighed for at udvikle dig personligt og ikke mindst fagligt
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af
overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. Olivia Danmark indhenter ved ansættelse straffe- og børneattest.
Løn: Du bliver lønnet ud fra kompetencer og erfaring.
Ansøgning og kontakt: Kan du se dig selv i ovenstående og kunne tænke dig at blive en del af en virksomhed som skaber
udvikling,
pleje og
støtte til mennesker med særlige behov?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning afsted allerede i dag – vi kalder løbende til samtale.
Vi ser frem til at høre fra dig.