Vi søger en skolepædagog til en konkret støtteopgave på en elev til vores kommende 6. årgang. Opgaven indebærer støtte på fuldtid i klassen.
Da en af vores dygtige medarbejdere er gået på barsel, søger vi en skolepædagog på fuld tid.
På Stormarkskolen er vi meget opmærksomme på den enkeltes trivsel.
Den gode trivsel er vejen til den gode undervisning og den starter hos dig og dine kommende kolleger. Den gode trivsel understøtter vi på skolen, med bl.a. forskellige arrangementer, hvor sammenhold, trivsel og fællesskab er et omdrejningspunkt. Vi tilbyder personlig udvikling, som passer ind i skolens kontekst, ligesom vi vægter, at den enkelte føler ejerskab til sit arbejde og arbejdsplads.
Teamsamarbejde er et omdrejningspunkt for skolen og prioriteres højt i forhold til, at vi sammen kan lykkes med den gode læringsproces.
Stormarkafdelingen har elever fra 0. til 9.årgang fordelt på 1, 2 og 3 spor. Vi har pt. ca. 530 elever og en SFO med 165 elever.
Stormarkskolens motto er, at børn, unge og voksne går glade og smilende til og fra skole. Stormarkskolen har fokus på udvikling og læring gennem medarbejdernes høje faglighed. Vi tager udgangspunkt i den enkelte i fællesskabet. Vi ønsker, eleverne skal blive så dygtige som muligt i et trygt fællesskab, hvor vi anerkender hinandens forskelligheder og evner. Stormarkskolen skaber gode vilkår og betingelser for udvikling fagligt såvel som socialt.
Vi har et sundt og konstruktivt forældresamarbejde og en høj grad af elevinvolvering. Som del af en foranderlig verden vægter vi dynamik og udfoldelse på både elevniveau og medarbejderniveau. Vi inddrager bevægelse i undervisningen, da der er evidens for, at leg og bevægelse skaber et positivt livssyn og stimulerer evnen til læring. Vi prioriterer, at ledelse og medarbejdere hele tiden udvikler sig fagligt såvel som fagpersonligt.
Stormarkskolens grundværdier, der afspejles i personalets adfærd, er:
Vi arbejder ud fra pædagogiske principper i samråd og samarbejde med vores læringscenter, som består af faglige vejledere, praksisvejledere, LKT-personale og andre ressourcepersoner.
Du evner at skabe gode relationer til børnene, forældrene og dine kolleger, og du skal kunne se dig selv som en del af et team, hvor man er sammen om at løfte klassens læringsmiljø. Du formår at skabe sammenhæng og struktur i en kompleks skoledag, og du kan påtage dig at have det enkelte barns udvikling og læring for øje.
Som kommende pædagog på Stormarkskolen bliver du en del af skolens stærke netværk, hvor du er en vigtig sparringspartner for kolleger og ledelse. Vi ser gerne, at du som medarbejder er engageret, innovativ og relationsstærk.
Du er velkommen til at kontakte Indskolingsleder Lene Elise Andersen på tlf.: 24 22 35 11, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest samt straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
Ansøgningsfristen er torsdag den 13. juni.
Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag den 17. juni
Tiltrædelse pr. 1 august 2024.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir