1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Silkeborg

Birch Byg Holding ApS

Strategisk og relationsstærk indkøber

Fuldtid

Permanent

Sortenborgvej 2, 8600 Silkeborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884369
|
Indrykket for 9 dage siden

Vil du udvikle og vedligeholde det optimale leverandørsamarbejde? Og trives du i en relationsskabende rolle, hvor du sikrer de gode indkøbsaftaler?

Som Indkøber får du ansvaret for dine egne leverandørkategorier, hvor du bl.a. driver udbudsprocesser, forhandlinger og indkøbsanalyser.  Du håndterer vores rammeaftaler og gennemfører indkøbsinitiativer i samarbejde med Indkøbschefen og kolleger på tværs af afdelinger.

Indkøb på det strategiske plan

Du bliver en del af vores Indkøbsafdeling, hvor du får to humørfyldte og dygtige kolleger. Vi arbejder med indkøb på et udviklingsorienteret og strategisk niveau, hvor fokus er på det gode, langvarige samarbejde og optimale indkøbsaftaler.

Samtidig bidrager du til udviklingen af indkøbssamarbejdet på tværs af vores afdelinger.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • Udvikle og vedligeholde leverandørrelationer, indkøbssamarbejde og vores ERP-system
  • Styre dialog, forhandlinger og kontrahering med leverandører
  • Udvikle samt benytte systematiske indkøbsprocesser og -matricer
  • Foretage markeds- og leverandøranalyser
  • Udarbejde projektspecifikke indkøbs- og tilbudsstrategier
  • Sikre økonomisk optimering af egne aftaleområder

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet indkøber, bygningskonstruktør eller har en kommerciel uddannelse på bachelorniveau. Du har flere års erfaring med indkøbsarbejde på et strategisk niveau samt projektledelse af indkøbsinitiativer. Din erfaring med forhandling og kontraktkoncipering er stor, og du har en god gennemslagskraft.

Du er erfaren bruger af Excel, PowerPoint og Ajour, og arbejder hjemmevant i indkøbsrelaterede ERP-systemer.

Som person er du struktureret og resultatorienteret. Du er dygtig til at skabe og udbygge relationer og befinder dig godt i forhandlingssituationer. Din arbejdstilgang er proaktiv, og du er altid på udkig efter optimeringsmuligheder.

Vi glæder os til at tilbyde dig

  • Alsidige og komplekse indkøbsopgaver med mulighed for fortsat udvikling og for at sætte dit eget præg på hverdagen
  • Konkurrencedygtige vilkår og personalegoder, herunder fleksible arbejdstider, fritvalgsopsparing, pension, sundhedsforsikring og massageordning
  • Sund og lækker morgenmads- samt frokostordning
  • Moderne kontorfaciliteter i Silkeborg og en beliggenhed kun 5 minutters kørsel fra motorvejen
  • Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt
  • Løn efter kvalifikationer

Praktisk information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Indkøbschef, Pernelle Brink, på tlf. 54 55 40 44.

Vi ser frem til at modtage dit CV snarest muligt. Vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker stillingen, når den rette kandidat er fundet.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

Velkommen til Birch Ejendomme

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010, og vi er i dag blandt landets førende udviklere af lejeboliger i form af rækkehuse og etagebyggeri på tværs af Danmark. Vi bygger på et bredt, tværfagligt samarbejde. Derfor har vi samlet størstedelen af værdikæden under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og facility management.

Vi er 170 medarbejdere, som alle bidrager til Birch Ejendommes udvikling – uanset om det er på byggepladsen eller på vores kontorer i Silkeborg og Roskilde. Kendetegnende for os er en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på at have det sjovt sammen, både i det daglige, men også til vores sociale arrangementer.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Indkøber
Midtjylland
Indkøber
Silkeborg
Kontor og administration
Midtjylland
Kontor og administration
Silkeborg

Andre job der minder om dette

    Fonden Velling Koller

    Receptionist og blæksprutte til campingplads og hotel

    Fuldtid

    Velling Koller Vej 4, 8654 Bryrup, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kejlstrupvej 99d, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Vil du være en del af et stort konsulentteam, hvor vi vægter tværfaglighed og gør os umage med at være nysgerrige på den enkelte opgave, relation og situation? Har du lyst til at bidrage til rådgivnin... Læs mere
    Region Midtjylland

    Deltid

    8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Vejlevej 7, 7362 Hampen, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Papirfabrikken 26, 8600 Silkeborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job