Har du mod på at blive en del af den øverste ledelse på Region Hovedstadens mindste hospital med stolte traditioner og stærke visioner for fremtiden? Får du energi af at lede i krydsfeltet mellem drift og udvikling? Har du flair for strategi og kan lede udviklingstiltag fra start til slut? Har du talent for at lede andre og skabe det gode arbejdsmiljø? Hvis du kan svare ”ja” på disse spørgsmål, så har vi en sjældent udbudt stilling til dig.
Bornholms Hospital søger en chefsygeplejerske, der har lyst til sammen med cheflægen at stå i spidsen for Afdeling for Kirurgiske specialer, fødsler og anæstesi, og varetage den strategiske, økonomiske, faglige og personalemæssige ledelse af afdelingen.
Afdelingen servicerer både akutte og planlagte patientforløb og omfatter afsnit for operation, anæstesi, intensiv behandling, fødegang, dagkirurgi/opvågning, kirurgisk ambulatorium samt kirurgisk sengeafsnit, som også indeholder børneafsnit og neurologi. Afdelingen udfører udredning, planlagte indgreb og kontrol af behandling inden for de store kirurgiske specialer, inklusive fødsler, og arbejder målrettet for pleje, behandling og rehabilitering af høj faglig standard inden for alle specialer. Afdelingen udvikler løbende individuelle og effektive patientforløb af høj faglig kvalitet i samarbejde med patienter og pårørende, de øvrige afdelinger på hospitalet, brugerrepræsentanter og samarbejdshospitaler i Region Hovedstaden.
Du vil være den ene af to chefsygeplejersker på hospitalet og referere direkte til hospitalets direktion. Du får ledelsesansvaret for fire oversygeplejersker, en ledende jordemoder og yderligere to afsnit med selvledende teams. Du bliver en del af hospitalets Lederforum, der består af direktion, stabschef og afdelingsledelser, der arbejder tæt sammen om hospitalets samlede drift og fremtid med fokus på fælles ledelsesfaglig udvikling og strategisk styring af hospitalet. Du bliver også en del af Udvidet Lederforum, som omfatter alle ledere på Bornholms Hospital.
Kendetegnende for både afdelingens ledergruppe og hospitalets Lederforum er, at lederne kender hinanden godt og er gode til at samarbejde, sparre med hinanden og se hospitalet som et fælles anliggende. Både i ledelsen og på det samlede hospital er der en god ”holdånd”, hvor ledere og medarbejdere finder fælles løsninger, og hvor der er kort vej fra idé til handling. Som chefsygeplejerske får du således en unik mulighed for at indgå i hospitalets centrale maskinrum, hvor du både kan lære om og få direkte indflydelse på hospitalets daglige drift.
Dine arbejdsopgaver
Du vil få en central rolle og opgave med at lede og yde sparring til mellemledergruppen med henblik på, at hverdagens opgaver varetages professionelt og imødekommende. Du vil samtidig få vigtige opgaver med at drive udviklingstiltag, herunder:
Om dig
Du kan læse mere om Bornholms Hospital og hospitalets strategier her.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske i henhold til overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået med Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Arbejdsstedet er Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte hospitalsdirektør Annemarie Hellebek, tlf. 2139 9463, e-mail: [email protected]
Vicedirektør Iben Kyhn Riis, tlf. 2384 4895, e-mail: [email protected]
Cheflæge Anja Mitchell, Kirurgisk og Anæstesiologisk Afdeling, tlf. 3867 1401, e-mail: [email protected]
Chefsygeplejerske Tobias Gredal, Medicinsk Afdeling, tlf. 3867 1402, e-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist og proces for ansættelse
Ansøgningsfristen er den 25. august 2024. Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder. Første samtalerunde er den 3. september og anden samtalerunde den 11. september 2024.
Ansøgere, som går videre til anden samtalerunde, vil skulle gennemføre test og personprofil. Dette sker elektronisk, og der gives personlig tilbagemelding mellem første og anden samtale.
Det forventes, at den nye chefsygeplejerske kan tiltræde den 1. november 2024.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir