Brænder du for drift, projektstyring og optimering af processer indenfor madområdet?
Har du et skarpt overblik og evnen til at håndtere en bred portefølje af opgaver?
Så er du måske vores nye driftsansvarlige i teamet 'Mad' i Børne- og Ungsdomsforvaltningen.
Strategisk Indkøb og Mad er et dynamisk team, der arbejder med en bred vifte af opgaver. Teamet er opdelt i tre overordnede søjler med hver deres ansvarsområder. Fødevarekategorien har ansvaret for offentlige udbud og indkøb af fødevarer samt controlling heraf. Strategisk indkøb og compliance har ansvaret for at følge op på kommunens indkøbsaftaler og sikre, at kommunens politikker om miljø, bæredygtighed m.m. realiseres gennem de indgåede kontrakter. Mad i Børne- og Ungsdomsforvaltningen varetager madområdet for dagtilbud og madskoler. Samtidigt arbejder hele teamet sammen på tværs af søjlerne for at sikre vores strategiske målsætninger.
For at styrke teamets samlede dagsorden er vi desuden engageret i en række EU-projekter, der bl.a. giver gode muligheder for at arbejde innovativt med indkøb, udbud og netværksdannelse. Samarbejde på tværs af både interne og eksterne aktører er en vigtig del af vores arbejde, og vi har altid fokus på at udvikle og forbedre vores løsninger.
Om stillingen
Vi søger en strategisk stærk og struktureret chefkonsulent, der kan sikre den daglige drift og udvikling af centrale opgaver indenfor madområdet i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Du vil få ansvar for at drive og koordinere initiativer, der understøtter Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi, herunder politisk betjening, økonomistyring og samarbejde på tværs af forvaltninger, institutioner og eksterne partnere.
Du vil fungere som en nøgleperson i rådgivning og beslutningsoplæg til ledelsen, sikre implementering af strategiske initiativer og arbejde med udvikling af bæredygtige madtilbud til børn og unge.
Dine arbejdsområder
Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har erfaring med projektledelse og strategisk driftskoordinering, gerne indenfor det offentlige eller madområdet. Derudover
Om teamet
Du bliver en del af et engageret team med 13 medarbejdere, hvor vi alle har forskellige fagligheder og ansvarsområder. Vi arbejder i et dynamisk miljø, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og vi har stærkt fokus på udvikling og innovation. Vi tror på, at et godt samarbejde og en positiv arbejdskultur skaber de bedste resultater. Derfor prioriterer vi også faglig sparring, videndeling og sociale aktiviteter, så vi sammen kan skabe et stærkt og velfungerende team.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter AC-overenskomst for akademikere i kommunen og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen.
Vil du gerne vide mere?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Betina Bergmann Madsen på 23 63 62 29, hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller har spørgsmål generelt. Du kan læse mere om Københavns Kommunes mad- og måltidsstrategi her.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV og andet relevant materiale.
Søg via linket senest mandag den 24. marts 2025
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir