1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Frederiksberg
Nyt job

Teknisk Erhvervsskole Center Frederiksberg

Struktur-geni søges! Bliv TECs nye planlægningsredaktør for kommunikation og projekter

Fuldtid

Tidsbegrænset

Stæhr Johansens Vej 7, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2874486
|
Indrykket i dag
Har du et skarpt blik for planlægning og koordinering? Drømmer du om at afprøve dine ledelsesegenskaber og tage et skridt mod en karriere i ledelse? Er du den, der altid har styr på, hvem der skal gøre hvad – og hvornår? Trives du i et dynamisk miljø, hvor du skaber struktur og overblik, så alle kan arbejde effektivt? Så er det netop dig vi søger!

Hos TEC søger vi en planlægningsredaktør for kommunikation og projekter til et barselsvikariat på 1 år med opstart den 1. maj 2025. I denne rolle bliver du omdrejningspunktet for koordinering og planlægning. Du sikrer, at opgaver bliver fordelt optimalt, deadlines bliver overholdt, og at teamet altid har det store overblik.

Du bliver en del af ledelsesteamet i kommunikationsafdelingen sammen med kommunikationschefen og Head of Marketing & Experience. Her får du mulighed for at prøve kræfter med en central koordinerende rolle i et strategisk miljø. Stillingen er en oplagt chance for dig, der ser vikariatet som en mulighed for at afprøve ledelse og skabe en karriere inden for området.

Hvem er vi?
TEC er en af Danmarks største erhvervsskoler med mere end 20 forskellige erhvervsuddannelser, et teknisk gymnasium (HTX), EUX og 10. klasse. Vi tilbyder også en bred vifte af kurser og efteruddannelser til både faglærte og ufaglærte. Hvert år hjælper vi 25.000 mennesker med at tage næste skridt i deres uddannelses- og karrierevej med fokus på erhvervsrettet dannelse og innovation.

I kommunikationsafdelingen arbejder vi for at styrke TECs fortælling på tværs af kanaler. Vi har en stærk holdånd, og her er både plads til fordybelse og kreative idéer. Vi sætter en ære i at planlægge og eksekvere skarpe kommunikationsindsatser – og vi har det sjovt imens!

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinere og prioritere opgaver i kommunikationsafdelingens ledelsesteam
  • Spotte, prioritere og fordele historier, så vi sikrer, at de rette fortællinger bliver fortalt på de rette kanaler
  • Administrativt ansvar for seks studentermedhjælpere med varetagelse af ansættelser, sygemelding, registrering af løn og ferie mv.
  • Bidrage til at udvikle og skrive historier, når det giver mening i afdelingens samlede kommunikationsindsats
  • Lede redaktionsmøder og give status på opgaver i afdelingen på afdelingsmøder
  • Prioritere og besvare henvendelser sendt til kommunikationsafdelingens fællesmail
  • Håndtere akutte ad hoc-opgaver, såsom koordinering af pressesager og sparring med direktionen
  • Sikre overblik og fremdrift i afdelingens opgaver, fx deltagelse i Årets Læreplads
  • Projektlede to pilotprojekter: Sabbatistjobs og fritidsaktiviteter med elevrekruttering som formål
  • Holde styr på deadlines og sikre levering af indhold på kanaler som intranet, hjemmeside, nyhedsartikler, TV-indslag, radioprogrammer, sociale medier og branchemagasiner
  • Optimere arbejdsgange og sikre en smidig proces i teamet ved brug af Teams, Monday og Outlook
Hvem er du?

  • Du har erfaring med koordination, projektstyring eller ressourceplanlægning
  • Du arbejder struktureret og trives med at have mange bolde i luften
  • Du har en stærk evne til at planlægge og skabe overblik
  • Du er samarbejdsorienteret og god til at sætte opgaver i system
  • Du bidrager med god energi og en proaktiv tilgang til opgaveløsning
  • Du er en haj til Monday og Microsoft Office-pakken, inkl. Teams, Outlook, Excel og PowerPoint – og bruger dem som naturlige redskaber til at holde styr på projekter, kommunikation og planlægning
Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en kommunikationsafdeling, hvor tingene rykker
  • Et tæt samarbejde med kommunikationschefen og Head of Marketing & Experience
  • En arbejdsplads med højt til loftet, faglighed og stærkt fællesskab
  • Fleksible rammer og mulighed for hjemmearbejde
  • Rabataftaler på oplevelser og underholdning
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og akademikere i Staten.

Stillingen er på fuldtid med 37 timer om ugen.

Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på Campus Frederiksberg, Stæhr Johansens Vej 5-7, 2000 Frederiksberg.

TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs.

Vi glæder os til at høre fra dig
Når du har fået armene ned efter at have læst opslaget her, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.

Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Søg via linket her på siden senest den 1. april 2025.

Du bedes uploade CV og relevante bilag sammen med din ansøgning.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13 og 14 i 2025.

Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. maj 2025.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os:

Kommunikationschef: Maren Kaadt – [email protected] / 9388 1204
Head of Marketing & Experience: Lars Østergaard – [email protected] / 2545 3382
Head of Social Media & Communications Lead: Camilla Sunesen – [email protected] / 2545 3252

Hvis du vil vide mere om TEC
Job på TEC kan du lære os bedre at kende.

Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Frederiksberg
Projektleder
Hovedstaden
Marketing
Frederiksberg
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Fellowmind

    ERP Projektleder til D365 F&O

    Fuldtid

    Rosenørns Allé 1, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Gammel Kongevej 120, 1850 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job