1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Bornholm
Udløber snart

Bornholms Hospital

Struktureret blæksprutte med øjne på hver arm søges til Bornholms Hospital

Fuldtid

Permanent

Ullasvej 8, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2760128
|
Indrykket for 13 dage siden
Vi leder efter dig, der brænder for at være den administrative jonglør, hvor du går den ekstra mil for at få tingene til at gå op.

Stillingen er på 32-37 timer/ugen, mandag til fredag.

Din nye hverdag;

Vi er en gruppe af i alt 50 sekretærer, der både er ambitiøse og helt nede på jorden. Vi rummer både det seriøse og det uformelle, og vi bevarer overblikket mens vi værner om detaljen. Vi er en rummelig gruppe af sekretærer, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejds- og familieliv balancerer.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores afdelingsledelsessekretærer, andre lægesekretærer, souschef og sektionsleder.

Vi har et tæt og godt tværfagligt samarbejde med alle faggrupper både i afdelingen, såvel som på hele hospitalet og derudover er vi i partnerskab med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, for at sikre det bedst mulige forløb for både patienter og pårørende.

Om stillingen

Du refererer direkte til sektionslederen i Klinisk Administration, men kommer også til at have en samarbejdsflade med oversygeplejerskerne på hospitalet.

Efter grundig sidemandsoplæring, vil dine arbejdsopgaver og ansvarsområder være;

  • Booking, oprettelse og vedligeholdelse af booking af flybilletter og bolig til vores vikarer.
  • Koordinere diverse lægeophold ift. koder, velkomst, bolig samt introdag m.m.
  • Blæksprutte som binder vores hygiejneråd sammen ift. dagsorden, referat, mødeindkaldelser, bestilling af mødelokale og forplejning.
  • Referent opgaver på diverse møder.
  • Fakturahåndtering i SAP/TUR.
  • Øvrige administrative ad hoc-opgaver.
Opgaverne løses kun på bedste vis, når man trives i hverdagen. Derfor er ordentlighed, omsorg og humor faste ingredienser i vores forventninger til os selv og hinanden. Det er en tilgang til arbejdet, som også forventes af dig.

Vi ønsker en kollega der kan nikke til nedenstående:

  • Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Du arbejder struktureret og følger op på dine opgaver og deadlines
  • Du har et lyst sind og er bevidst om, hvordan dit humør påvirker de kollegaer, du møder på din vej i hverdagen
  • Har en anerkendende kommunikation og formår at møde kollegaer og samarbejdspartnere åbent og dialogbaseret
  • Du kan lide en travl og afvekslende hverdag, hvor du trives med og motiveres af tværfagligt samarbejde, som bidrager til fælles opgaveløsning
  • Du vil arbejde aktivt og konstruktivt for at præge og løse de udfordringer, fremtiden byder os
  • Er mødestabil
  • Har ”teamspirit”
Det er ikke afgørende om du har 1 eller 20 års erfaring. Vigtigst er det, at du kommer med nysgerrighed, gå-på-mod og er stabil i dit fremmøde.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende HK-overenskomst.

Har du spørgsmål eller har lyst til at hilse på os, inden du sender en ansøgning, er du velkommen til at kontakte Klinisk Administration, Sektionsleder Anja Priess tlf.: 3867 0223, mail: [email protected] eller Souschef Charlotte Holmboe Gren-Hansen tlf.: 3867 1024, mail: [email protected].

Hvis du vil være en del af en fantastisk lægesekretærgruppe, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden. Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest dem 22. november 2024. Vi afholder samtaler i uge 48.



Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sekretær
Bornholm
Sekretær
Hovedstaden
Kontor og administration
Bornholm
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium Bornholm

    Sygeplejerske til Ambulatoriet for børn og unge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bornholm

    Fuldtid

    Sygehusvej 9, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Industrivej 8, 3770 Allinge, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Fuldtid

    Industrivej 2, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Er du klar til at kickstarte din karriere inden for administration og erhvervslivet? JENSEN Denmark A/S søger nu engagerede og motiverede kontorelever, der er klar til at lære og vokse sammen med os. ... Læs mere
    Jensen Denmark A/S
Søg efter andre job