Har du lyst til at arbejde med vejnavne i København, og har du forståelse for arbejdet med politiske beslutningsprocesser?
Er du grundig, god til at bevare overblikket, og har du mod på at være en central administrativ nøgleperson i sekretariatet for Danmarks eneste vejnavnenævn?
Om stillingen
Som udvalgssekretær for Vejnavnenævnet bliver du organisatorisk ansat i sekretariatet for Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed i Teknik- og Miljøforvaltningen. Du bliver den primære person på vejnavneområdet i København og får en unik mulighed for, at få ansvaret for et fagområde fra A til Z. Vejnavnenævnets opgave er at behandle alle navngivningssager og afgive indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget, der træffer den endelige beslutning. Din vigtigste opgave bliver således at betjene Vejnavnenævnet, som består af teknik- og miljøborgmesteren og tre udvalgsmedlemmer, herunder bl.a. at forberede og deltage i nævnets fire årlige møder samt referatskrivning. Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, da Vejnavnenævnet kun bliver betjent af én udvalgssekretær, der som udgangspunkt løser alle opgaver vedrørende Vejnavnenævnet.
Udover deltagelse i møderne skal du håndtere henvendelser fra borgere og politikere og andre om ændring af eksisterende vejnavne, forslag til nye vejnavne mv. Du bliver en del af et afdelingssekretariat og vil også få andre typer af opgaver af generalist karakter, som løses i et sekretariat.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
Om dig
Du trives i at arbejde i krydsfeltet mellem faglighed, lovgivning og politiske prioriteringer, og har kendskab til arbejdet i en politisk styret organisation og gerne erfaring med udvalgsbetjening. Du har skriftlig gennemslagskraft, er grundig og kan arbejde selvstændigt efter endt oplæring. Vi forestiller os derudover, at du
Om enheden
Du bliver en del af sekretariatet i Bygge-, Parkerings- og Miljømyndighed, i daglig tale BPM Sekretariatet, der er et tværgående led i afdelingen og som består af 17 medarbejdere og en sekretariatschef. Sekretariatets kerneopgave er politisk betjening på byggesags- og miljøområdet samt tværgående HR- og udviklingsopgaver. Du vil blive en del af det politiske team, hvis primære opgave er betjene enhedschefer samt direktion og politikere med politiske indstillinger til Teknik- og Miljøudvalget. Vi kan tilbyde en uformel omgangstone og et godt fagligt og socialt miljø, hvor balance mellem privat- og arbejdsliv er i fokus.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst og med arbejdsgiverbetalt pensionsordning. Du vil få en 37-timers arbejdsuge inklusive frokostpause, fleksible arbejdstider (flekstidsordning) og mulighed for hjemmearbejde, når opgaven tillader det. Din arbejdsplads bliver centralt på Islands Brygge, nærmere bestemt Njalsgade 13-17, 2300 København S. Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. marts 2025.
Yderligere oplysninger eller spørgsmål
Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte akademisk generalist Lisbeth Huohvanainen på 20 59 97 55 eller sekretariatschef Stina Siemsen på 40 22 78 39. Du kan også læse mere om Vejnavnenævnet her.
Sammen med din ansøgning må du gerne vedlægge CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest onsdag den 15. januar 2025
Vi forventer at holde 1. samtalerunde onsdag den 22. januar og 2. samtalerunde finder sted mandag den 27. januar.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.300 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir