1. Alle Job
  2. Marketing
  3. Gentofte
UDLØBET

KPMG Acor Tax

Student Assistant til vores Marketing- og Kommunikationsteam i Hellerup

Deltid

Permanent

Tuborg Havnevej 18, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2674058
|
Indrykket for 46 dage siden

Er du initiativrig, kreativ og brænder for marketing, kommunikation og events? Så er det måske lige dig, vi leder efter til vores Marketing- og Kommunikationsteam i Hellerup.


Velkommen til Marketing- og Kommunikationsteamet
Som vores nye student assistant vil du blive en del af vores marketingsteam, hvor vi understøtter forretningen med et bredt og spændende opgavefelt inden for marketing, kommunikation og events. Vi udfordrer hinanden, tænker højt og husker at have det sjovt, også når det går stærkt. Teamet har et udviklende fagligt miljø, hvor man altid kan få sparring og et godt råd fra ens kollegaer i en uhøjtidelig atmosfære, hvor der er højt til loftet. Du vil komme til at samarbejde med dygtige kolleager på tværs af vores to kontorer i Hellerup og Aarhus og på tværs af faglige områder.


Dit nye studiejob
Vi tilbyder et spændende studiejob til dig, der vil lære en masse om marketing, kommunikation og events. Du vil få varierende opgaver med mulighed for at omsætte teori fra dit studie i praksis.

Opgaverne i rollen inkluderer:

  • Assistance til planlægning og afvikling af events, webinarer og konferencer.
  • Produktion af tekst og indhold til eventinvitationer, vores hjemmeside og LinkedIn-posts.
  • Booking af møder, venues og indhentning af tilbud.
  • Evaluering af events og efterfølgende lead generering.
  • Mindre grafiske opgaver – fx udarbejdelse af PowerPoint slides og slides til infoskærme.
  • Diverse ad hoc marketing- og kommunikationsopgaver på tværs af afdelingen ved behov.

Vi forestiller os, at du kan arbejde gennemsnitligt ca. 15 timer om ugen på 2-3 dage, som planlægges således det passer med dit studie. Bemærk gerne, at der grundet events, vil være arbejdsdage på skæve tidspunkter samt uden for kontorernes rammer.


Hvem er du?
Du har en skribent gemt i maven og nyder at arbejde med kommunikation og marketing. Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for events, kommunikation eller marketing på bachelor-niveau, og du har minimum to år tilbage af din samlede studietid.

Derudover forventer vi, at du: 

  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner på dansk og engelsk.
  • Er god til at holde hovedet koldt og bevare overblikket når der er højt tempo.
  • Er detaljeorienteret, struktureret og kan arbejde målrettet.
  • Er proaktiv og har interesse i at være en del af et team, hvor samarbejde og godt humør er grundlæggende elementer.

Det er også en fordel, hvis du har kendskab til Photoshop og InDesign, men ikke et krav.


Hvem er KPMG Acor Tax?  
KPMG Acor Tax er Danmarks største skatterådgivningsselskab med 250 dedikerede eksperter og kontorer i Hellerup og Aarhus. Vi er en del af KPMG’s globale netværk, har både danske og internationale klienter og er med til at sætte normen for nutidens og fremtidens skatterådgivning. Vores kultur er baseret på udvikling, tillid og samarbejde – for sammen skaber vi de bedste løsninger, der støtter erhvervslivet med at blomstre. Vi er respekterede. Og nu vil vi gerne have dig med!

Læs mere om vores kultur og arbejdsmåder på Career at KPMG Acor Tax


Ansøgning 
Lyder ovenstående som noget for dig, så send os en motiveret ansøgning via linket i stillingsannoncen. Vedhæft dit CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer. Vi afholder løbende samtaler og anbefaler dig derfor at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Marketing Manager, Cathrine Bohn, på [email protected] eller +45 5077 0914.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Student Assistant
Gentofte
Student Assistant
Hovedstaden
Marketing
Gentofte
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Ascendis Pharma

    Student Assistant - Cyber Security

    Deltid

    Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Deltid

    Tuborg Havnevej 18, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Deltid

    Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Deltid

    Gentofte Hospitalsvej 7, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job