1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København

Beskæftigelsesministeriet

Student med interesse for international beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik samt arbejdsret

Deltid

Tidsbegrænset

Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2869188
|
Indrykket for 4 dage siden
Har du lyst til at få indblik i international beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik i blandt andet EU, FN og det nordiske samarbejde - og i samspillet med arbejdsret? Og er du en ansvarsbevidst og dygtig studerende? Så har vi en spændende stilling i Center for Arbejdsret, International og Jura.

Få indblik i arbejdsret og politisk arbejde på internationalt plan I Center for Arbejdsret, International og Jura (CAIJ) understøtter vi ministeren med den internationale del af arbejdet på beskæftigelsesområdet og på det arbejdsretlige område.

I Internationalt Kontor er vores centrale opgave at fremme danske interesser inden for emner som beskæftigelse, arbejdskraftens fri bevægelighed, social sikring, ligestilling, arbejdsmiljø mv. i en række internationale fora, herunder EU, FN’s Arbejdsorganisation (ILO), Nordisk Ministerråd, Europarådet og World Economic Forum. Blandt kontorets vigtigste opgaver er forberedelsen af det danske EU-formandskab i andet halvår 2025 på arbejdsmarkedsområdet og dansk formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026.

I Arbejdsretskontoret arbejder vi med en bred vifte af opgaver inden for det arbejds- og ansættelsesretlige felt, herunder individuel ansættelsesret, kollektiv arbejdsret, atypisk beskæftigelse, forskelsbehandling, ligestilling og barsel. Derudover har kontoret ansvaret for implementering af centrale EU-direktiver.

Vi søger en ny student, der kan indgå i den løbende opgavevaretagelse i centret. Dine arbejdstimer vil blive fordelt mellem Internationalt Kontor og Arbejdsretskontoret, og du vil få indsigt i en række nationale og internationale sager med stor samfundsmæssig betydning.

Du vil blive del af et center med højt fagligt niveau og et stærkt fællesskab. Der er 37 medarbejdere i centret, og du vil blive den ene af to studentermedhjælpere.

Dine primære opgaver vil blandt andet kunne omfatte at:

  • udarbejde svar fra ministeren og materiale til møder
  • bidrage til diverse researchopgaver samt at bistå overvågningen og vidensdeling af relevante afgørelser fra EU-domstolen, Arbejdsretten, faglige voldgifter m.v.
  • indgå i forberedelsen og gennemførelsen af dansk EU-formandskab i andet halvår 2025 samt bistå i forberedelsen af EU-ministerrådsmøder
  • bistå i udarbejdelsen af rapporteringer på internationale traktater og aftaler på ministeriets område, særligt til FN og Europarådet, koordinere og forberede besøg fra udenlandske delegationer og assistere med sagsbehandling og ad hoc-opgaver på det internationale område
  • håndtere praktiske, forefaldende opgaver som fx mødebooking og bestilling af forplejning til møder.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du:

  • er stud.jur., stud.scient.pol., stud.scient.adm. eller lignende
  • har interesse for arbejdsret, beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik og internationale forhold
  • har gode formuleringsevner både på dansk og engelsk
  • er ansvarsbevidst, i stand til at arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • er nysgerrig, har gode samarbejdsevner og trives i et socialt aktivt center.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet.

Vi vil gerne have, at du starter senest den 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

Dit daglige arbejdssted er Holmens Kanal 20, 1060 København.

Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Nikolaj Vægter Damholt på tlf. nr. 61 22 49 75 eller fuldmægtig Kirstine Johanne Vestergaard Wichmand på tlf. nr. 21 51 32 16.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest torsdag den 20. marts 2025.

Vi forventer at holde samtaler i begyndelsen af uge 13.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studerende
København
Studerende
Hovedstaden
Elev og Trainee
København
Elev og Trainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KU - Forskningsområdet

    Studerende HK til Det Juridiske Fakultet

    Deltid

    Karen Blixens Plads 16, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Øster Farimagsgade 2A, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Toldbodgade 57, 1253 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job