1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Klima- og energiministeriets departement

Student til Koncernstyring i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Deltid

Permanent

Emil Holms Kanal 20, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2795095
|
Indrykket for 1 dage siden
Interesserer du dig for krydsfeltet mellem klimapolitik og forvaltning, og vil du gerne have indblik i og understøtte arbejdet med at realisere regeringens ambitioner på klima-, energi- og forsyningsområdet? Er du initiativrig, fagligt stærk, og har du lyst til et job med gode udviklingsmuligheder?

Hvis du kan svare ja til ovenstående, så ser vi meget gerne, at du sender en ansøgning til os om at blive student i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement.



Om jobbet Vi søger en ny student til Team Koncernstyring i Kontor for Koncernøkonomi og IT. Team Koncernstyring varetager tilsynsforpligtelsen med institutionerne under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, ejerskabsvaretagelsen af Energinet og koordinerer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bidrag til finansloven.

Som student vil du bl.a. skulle hjælpe med følgende opgaver:

  • Opgaver relateret til finanslovprocessen
  • Udarbejde ledelsesinformation om departementet og institutionernes økonomi
  • Indhente og konsolidere bidrag fra koncernen og centraladministrationen
  • Opgaver relateret til departementets økonomi
  • Understøtte teamets medarbejdere bl.a. i form af mødeforberedelse, mødedeltagelse og referatskrivning
  • Tværgående opgaver i centret


Om dig Vi lægger først og fremmest vægt på, at du er motiveret for at arbejde i centraladministrationen, ønsker at lære nyt, vil bidrage til fællesskabet i departementet og er initiativrig. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt.
  • Er struktureret og har en god talforståelse.
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø, kan bevare overblikket og er villig til at give en ekstra hånd i travle perioder.
  • Har gode formidlingsevner og sans for detaljen.
  • Er fortrolig med Excel og Word.
  • Har gode sociale kompetencer og bidrager til den gode stemning.
Vi ser gerne, at du har mindst et par år tilbage af studiet (gerne polit., scient.pol. eller anden samfundsfaglig uddannelsesretning).



Vi tilbyder
  • Erfaring og indblik i relevante økonomiske styringsværktøjer i centraladministrationen.
  • Kendskab til finansloven, der er grundlaget for realiseringen af meget politik.
  • Et spændende og varieret arbejde i et politisk orienteret miljø.
  • Muligheden for at få en god forståelse for det politiske maskinrum.
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og strategiske muligheder.
  • Et stærkt fokus på at flytte tingene op på et højt fagligt og professionelt niveau.
  • Gode personlige udviklingsmuligheder.
  • Dygtige og ligefremme kollegaer med gå-på-mod.


Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper iht. overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Din arbejdstid er gennemsnitlig 15 timer om ugen, der kan tilrettelægges med fleksibilitet i forhold til eksamen og undervisning.



Yderlig oplysninger Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til fuldmægtig Emma Schmidt Hansen ☏ 40 49 28 72, [email protected] eller chefkonsulent Simon Kjær, ☏ 41 72 91 24, [email protected].



Ansøgning Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag, så vi har det senest d. 12. januar 2025.

Ansøgninger skal indsendes via linket på ministeriets jobportal. Stillingen er til besættelse 1. februar 2025 eller snarest derefter. Vi indkalder løbende til samtaler, så søg gerne allerede i dag.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Om departementet I departementet er vi ca. 230 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og uden for arbejdstiden.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Statens Museum for Kunst

    Medarbejder til at drive SMK Fridays’ dataindsamling og analysearbejde

    Deltid

    Sølvgade 48, 1307 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job
    Nyt job

    Deltid

    Bredgade 40, 1260 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Nyropsgade 7, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Bliver du glad når din planlægning går op i en højere enhed og kan du lide at bruge data til at skabe endnu bedre prognoser på, hvornår borgerne gerne vil betjenes? Så har vi lige nu to spændende jobs... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job