1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Økonomistyrelsen

Student til økonomistyring og analyser i Finansministeriets Koncernøkonomi

Fuldtid

Permanent

Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2774540
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du gerne arbejde med økonomistyring og analyser i en central statslig institution i hjertet af København? Er du talstærk og god til at samarbejde? Så skal du søge jobbet som student i Finansministeriets Koncernøkonomi

Bliv en del af et fagligt stærkt kontor i en central statslig institution

Du har nu lejlighed til at blive student i en af statens bedste økonomifunktioner hvor du vil få berøring med opgaver inden for statslig økonomistyring.

Om stillingen

Du kommer som student i Koncernøkonomi til at arbejde med mange forskelligartede opgaver. Du vil bistå vores økonomipartnere, der rådgiver Finansministeriets institutioner om økonomistyring samt bidrage til styringen af tjenestemandspensionsområdet, hvorfra der årligt udbetales ca. 30 mia. kr. De primære arbejdsopgaver består blandt andet af at bidrage til:

Finanslovsbudgettering

  • Budgetprocesser, herunder månedlige budgetopfølgninger, regnskabsgennemgange, kvartalsvise udgiftsopfølgninger og udarbejdelse af en årlig årsrapport.
  • Analyser og beregninger, der understøtter driften i Finansministeriets koncern

I stillingen får du skarp træning i at arbejde med store og komplekse datamængder, udvikle din skriftlige og mundtlige kommunikation og i at bidrage til både analyser og drift inden for økonomistyring.

Som student i Koncernøkonomi vil du fuldt ud indgå i opgavevaretagelsen med egne ansvarsområder. Vi lægger endvidere stor vægt på, at du oplever en faglig udvikling og læring, så din tid hos os skaber et springbræt til tiden efter universitetet.

Om dig

Du er formentlig godt i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse fx cand. polit., cand. oecon, cand.scient.pol, cand. merc., cand.scient.soc, eller lignende.

Vi forventer at du har:

  • En skarp analytisk sans og forståelse for tal og økonomi
  • Evne til hurtigt at sætte dig ind i nye problemstillinger
  • Evne til at samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Lyst til at arbejde i en politisk styret organisation med en skiftende arbejdsbyrde
  • Gåpåmod og lyst til at udvikle dig fagligt og personligt

Det forventes endvidere, at du har et godt kendskab til Office-pakken, herunder særligt Excel.

Om os

Finansministeriets Koncernøkonomi er organisatorisk placeret i Økonomistyrelsen som varetager økonomiopgaver for institutionerne i Finansministeriets koncern. Koncernøkonomi arbejder tæt sammen med Finansministeriets departement og de øvrige direktioner i koncernens 4 institutioner.

Ledelsesgruppen består af én kontorchef og 2 souschefer. Vi er ca. 30 medarbejdere og er en del af et stærkt fagligt miljø blandt Økonomistyrelsens koncernfunktioner, der understøtter Finansministeriets koncern. 

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone, samarbejde og et højt fagligt ambitionsniveau. Vi har et stort fokus på faglig udvikling, såvel vores samlede som den enkeltes faglige udvikling.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår

Som student er din arbejdstid ca. 15 timer om ugen, som kan tilrettelægges fleksibelt med mulighed for særlig stor fleksibilitet i eksamensperioder.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten eller anden relevant overenskomst.

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kia Skou Jensen (tlf. +45 24 76 80 10 og e-mail [email protected].

Tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Ansøgning

Din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag sendes via statens e-rekrutteringssystem - Tryk på knappen ’Søg stillingen’.

Indsend senest den 12. december 2024.

Vi forventer at holde samtaler løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Risk og Compliance

    Studentermedhjælpere til Risk og Compliance i Koncernservice

    Deltid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket i dag

    Som studentermedhjælper i Risk og Compliance kommer du til at understøtte løsningen af kontorets mange forskelligartede opgaver. Dine arbejdsopgaver afhænger af interesser, kompetencer og kontorets be... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Kommune

    Deltid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Din næste arbejdsplads kan blive på Københavns Rådhus – her vil du få nye kollegaer med forskellige fagligheder, der alle arbejder med at betjene Københavns politikere i Økonomiudvalget og Borgerrepræ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Deltid

    Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du arbejde med udsatte børn og unge i Københavns kommune? Borgercenter Børn og Unge i Brønshøj, Husum, Vanløse søger en studentermedhjælper syv timer ugentligt fra den 1. februar 2025 til distrikt... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Vindmøllevej 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job