Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering (CEO) søger en student til at bistå centrets videnskabelige medarbejdere med arbejdet med Miljøretlig Forskningsportal. Tiltrædelse af stilling kan ske fra 1. oktober 2024.
CEO er et både nationalt og internationalt orienteret forskningscenter, der arbejder med markeds- og erhvervsretlige problemstillinger. CEO ønsker at være et attraktivt og samfundsrelevant forum for international og tværfaglig forskning og uddannelse inden for centrets interessefelt. CEO arbejder ud fra værdier om åbenhed, medejerskab, entusiasme og faglighed.
Arbejdsopgaver Arbejdsopgaverne vil primært omfatte bistand med udarbejdelse af resumeer af domme og afgørelser, som offentliggøres på Miljøretlig Forskningsportal:
https://jura.ku.dk/miljoeretlig-forskningsportal/ samt anonymisering af domme.
Om dig forestiller vi os - At du er indskrevet ved det Juridiske Fakultet og minimum har afsluttet de to første års uddannelse
- At du har gode karakterer
- At du har interesse for og lyst til at arbejde med centerets arbejdsområder
- At du er motiveret og ansvarsfuld i opgaveløsningen
- At du har meget gode engelskkundskaber
- At du er omgængelig og har gode kommunikationsevner
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er i gennemsnit 10-15 timer om ugen. Vi tager hensyn til perioder, hvor du læser og går til eksamen, når vi tilrettelægger arbejdet.
Ansøgningen Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en kortfattet elektronisk ansøgning med CV og eksamensudskrift via Jobportalen (Klik på ”Søg Stillingen” nederst i opslaget).
Ansøgningsfristen er den 22. september 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler hurtigt efter ansøgningsfristens udløb.
Vi ønsker at afspejle det omgivne samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte professor Caroline Heide-Jørgensen på
[email protected] eller professor dr. jur. Peter Pagh på
[email protected].
KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte prodekan Astrid Kjeldgaard-Pedersen [email protected] for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.