Interesserer du dig for at arbejde med klima-, energi-, miljø- og landbrugspolitik? Er du skarp med tal, og har du lyst til at arbejde tæt på den politiske dagsorden med fokus på at understøtte en sund økonomisk politik på det grønne område? Så kunne et job som student i Grønt Politisk Center (GPC) i Finansministeriet være noget for dig.
Om stillingen Vi søger studenter til Grønt Politisk Center (GPC), som skal bidrage til kontorets arbejde med budget- og bevillingsopgaver under Miljø- og Ligestillingsministeriet (§ 23), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (§24), Ministeriet for Grøn Trepart (§ 27) og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets (§ 29) område. Derudover beskæftiger kontoret sig også med en række andre opgaver inden for det grønne område både på nationalt og internationalt plan, og du vil derfor både skulle:
- bidrage til det løbende finanslov- og budgetarbejde
- bidrage med research til policy-analyser og beslutningsoplæg på kontorets arbejdsområder
- bidrage til kontorets vidensgrundlag ved at analysere og videreformidle relevante rapporter, forskning og beslutningsoplæg om grøn omstilling fra andre lande
- hjælpe til med en bred vifte af kontorets løbende opgaver
Som student i Grønt Politisk Center vil du få viden om Finansministeriets arbejde, den udgiftspolitiske beslutningsproces samt opnå indsigt i nogle af de centrale problemstillinger på klima-, energi-, miljø- og landbrugsområdet. Derudover vil du komme til at bidrage til analyser af den udgiftsmæssige udvikling på kontorets arbejdsområder og vil i den forbindelse få mulighed for at bringe din viden og erfaring fra studiet i spil. Du vil desuden blive en del af et stærkt hold, hvor vi lægger vægt på at skabe resultater i fællesskab i en uformel omgangstone.
Om dig Vi har tradition for i vidt omfang at inddrage vores studenter i arbejdet og give dem ansvar for egne opgaver. Vi forventer derfor, at du:
- er studerende på en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx. Statskundskab eller Økonomi
- har en stærk faglig profil, er arbejdsom, grundig og initiativrig
- har en skarp analytisk sans, god talforståelse og øje for detaljer
- har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- har gode samarbejdsevner og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver
- bidrager til den gode stemning i kontoret
Om os I Grønt Politisk Center har vi ansvaret for at understøtte regeringens arbejde med politikudvikling, budgetstyring og økonomisk politik på det grønne område. Centret består af 24 medarbejdere, herunder fire studenter, én souschef og tre kontorchefer.
Vores arbejdsdag er varieret med opgaver med både korte frister samt længere forløb såsom forberedelse af politiske udspil. Du vil få et stort ansvar for egne opgaver med gode muligheder for videreudvikling af dine faglige og personlige kompetencer. Du vil desuden blive en del af et stærkt hold, hvor vi lægger vægt på at skabe resultater i fællesskab i en uformel omgangstone.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Vi udviser fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men vi forventer samtidig, at du er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Økonomistyrelsen.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Aske Salling Petersen på tlf. 21 51 35 51/
[email protected].
Ansøgning Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via vores hjemmeside www.fm.dk under ’Karriere’, så vi har materialet senest torsdag d. 23. marts 2025.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.