Er du interesseret i at arbejde med konkurrenceudsættelse og kontrakter i et stærkt fagligt miljø? Og har du lyst til at arbejde med enten it-kontrakter eller data og kommunikation herunder dataanalyser, nyhedsbreve, opdatering af intranet etc? Så kunne et studenterjob i Koncern Indkøb i kriminalforsorgen være lige noget for dig. Om stillingerne Vi søger lige nu to studenter med mulighed for opstart snarest muligt eller fra 1. marts 2025. Hvis du starter hos os, bliver du en del af et kontor bestående af 14 kollegaer, to enhedsledere samt en indkøbschef, hvor der kan være mulighed for fastansættelse efter endt studieforløb.
Om du har erfaring med indkøb er ikke det vigtigste, så længe du har den rette indstilling og lyst til at lære nyt.
Som student i Koncern Indkøb vil du få mulighed for at løse en masse forskellige opgaver, som understøtter både dine kollegaer i Koncern Indkøb såvel som hele organisationen.
Dine opgaver i forhold til it-kontrakter kan bl.a. omfatte følgende:
- Håndtering af it-kontrakter efter indgåelse
- Compliance med ansvar for vedligehold af kontraktstyringssystemet på it-området
- Bistå contract manager med optimering af strategisk kontraktstyring
- Bistå udbudskonsulenterne i gennemførelsen af udbudsforretninger herunder fx udarbejde analyser, tilbudslister mm.
- Forefaldende kontorarbejde
Dine opgaver i forhold til data og kommunikation kan bl.a. omfatte følgende:
- Datatræk, -validering og analyser via bl.a. PowerBI og Excel
- Bistå med opsætning og implementering af nyt dataanalysesystem
- Udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af intranet i forhold til bl.a. aftaleændringer
- Forefaldende kontorarbejde som fx kunne være vedligeholdelse af kontraktoverblik
Om dig Vi søger studentermedhjælpere, som
- er i gang med en videregående uddannelse inden for jura, økonomi, supply chain eller lignende
- brænder for at arbejde med opgaver relateret til indkøb i forhold til kontrakter, compliance og analyser
- er ansvarsfuld og ambitiøs holdspiller med høje kvalitetsstandarder, der kan arbejde struktureret og selvstændigt
- er nysgerrig, initiativrig, god til at samarbejde og lægger vægt på det gode humør
Vi tilbyder - Spændende og afvekslende opgaver i en organisation, som gør en meningsfuld forskel for mennesker og samfund
- Fleksible arbejdsforhold, hvor det vægtes højt, at der er en god balance mellem arbejde, studie og privatliv og med mulighed for at arbejde hjemmefra efter et stykke tid
- Spændende og komplekse indkøb i en overraskende anderledes organisation, hvor du har mulighed for at deltage på sidelinjen sammen med en udbudskonsulent
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og engagerede kollegaer der gerne hjælper hinanden
- En løbende kompetenceudvikling af afdelingen med henblik på at opretholde og videreudvikle det høje faglige niveau
- Et godt arbejdsmiljø med højt humør og en god stemning med fokus på arbejdsglæde og engagement
- En arbejdsplads centralt på Christianshavn tæt på metro og de nye inderhavnsbroer
Om Koncern Indkøb Kriminalforsorgen køber alt lige fra it-systemer til overvågning af fodlænker, til udrykningskøretøjer, sikkerhedsudstyr, kameraovervågning, uniformer, udstyr til landbrugsproduktion, sundhedsydelser og alle de mange andre store og små indkøbskategorier, der skal til for at drive over ca. 4.100 fængsels- og arrestpladser med fuld sikkerhed, beskæftigelse og forplejning året rundt. Koncern Indkøb har ansvaret for at gennemføre udbud og større konkurrenceudsættelser af varer og tjenesteydelser herunder it samt licenser, der danner grundlag for de kontrakter og aftaler, som landets fængsler, arresthuse, udslusningsfængsler m.fl. køber ind på.
Kriminalforsorgen er en alsidig arbejdsplads med medarbejdere fra mange fag og med mange kompetencer. Kriminalforsorgen består af et direktorat og fire områder og beskæftiger ca. 4.300 medarbejdere fordelt på omkring 85 arbejdspladser over hele landet.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i staten.
Vi udviser stor fleksibilitet i forbindelse med dine eksamensperioder og ferier, men vi forventer samtidig, at du kan tilbyde forudsigelighed (f.eks. faste hele og/eller halve dage om ugen). Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge.
Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt men med mulighed for ansættelse senest 1. marts 2025.
Arbejdspladsen er beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.
Ansøgning Stillingerne søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.
Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest
onsdag den 5. februar 2025.
Vi forventer at gennemføre samtaler i
uge 6 og 7, 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Carsten Bod Johansen på telefon 7255 4627.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.