Er du god til at skrive, og har du flair for digital kommunikation? CBS søger en studentermedhjælper, der kan skabe engagerende indhold og hjælpe os med at formidle de gode historier om CBS.Om osDu bliver en del af CBS' kommunikationsteam, som består af ni medarbejdere og to studentermedhjælpere. Vi arbejder tæt sammen med et større team på ca. 30 kollegaer inden for strategi, ledelsesbetjening og kommunikation. Vores opgaver spænder bredt fra pressearbejde og artikelskrivning til rådgivning og koordinering, der understøtter CBS’ ledelse.
Om digDu er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation (fx fra ITU, KU, DMJX, RUC, SDU, AAU, CBS) og har stærke skriftlige kompetencer og erfaring med at producere digitalt indhold. Derudover har du mod på at arbejde med digitale platforme som e-mailmarketingværktøjer og CMS-systemer.
Det er en fordel, hvis du også:
- Har erfaring med videooptagelse og -redigering
- Har arbejdet med grafisk indhold til web og sociale medier
Dine arbejdsopgaverSom studentermedhjælper vil du spille en vigtig rolle i at holde vores digitale indhold opdateret, herunder opdatering af hjemmesider og produktion af nyt indhold til digitale kanaler såsom tekst, billeder og videoer. Du vil desuden hjælpe med at skrive indhold til sociale medier, primært LinkedIn.
Du vil også få ansvar for en række administrative opgaver såsom besvarelse af henvendelser, opdatering af hjemmesider, upload af billeder og håndtering af ad hoc-opgaver.
Hvad får du hos os:- Fleksible arbejdstider, der passer til dit studie.
- Mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for kommunikation og sociale medier.
- Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige og imødekommende kolleger.
Løn og ansættelsesvilkårAnsættelse vil ske i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten).
Lønnen udgør p.t. mellem kr. 140,57 og kr. 147,46 pr. time og afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau. Der indbetales pension. Pensionsbidraget udgør 15% af de pensionsgivende løndele.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt.
Arbejdstiden er 15 timer pr. uge. Timerne kan fordeles over dage pa° kontoret samt ad hoc-opgaver spredt over ugen. Vi er fleksible ift. undervisning og eksamensperiode, og du fa°r mulighed for at arbejde hjemme.
RekrutteringsprocessenCopenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Er du interesseret?Startdato: Midt januar med en ugentlig arbejdstid på ca. 15 timer. Ansøg senest 6. december.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martine Mengers på mail
[email protected] eller telefon 41 85 26 25.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 06-12-2024
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.