Har du lyst til at prøve kræfter med kommunikation og markedsføring i en uddannelsesinstitution, som er i konstant udvikling, nytænkende, digital og i øjenhøjde med både erhvervslivet og Generation New Millennium? Og har du samtidig en skarp fornemmelse for de sociale mediers muligheder og lysten til at sætte dem i spil?
Så har du nu en alletiders mulighed for at blive en del af kommunikationsafdelingen på Aarhus Business College, hvor vi søger en kommunikationsstuderende, der har lyst til at udvikle sine evner inden for content creation og strategisk markedsføring.
Aarhus Business College har flere end 3200 elever og ca. 550 medarbejdere samt et stort antal kursister. Kommunikationsafdelingen har ansvaret for al intern og ekstern kommunikation, herunder markedsføringen på sociale medier. Afdelingen består af en kommunikationschef, to kommunikationskonsulenter og en eventkoordinatorelev.
Om stillingen
Som kommunikatør i kommunikationsafdelingen på Aarhus Business College får du mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige kommunikationsdiscipliner. Sociale medier er en aktiv del af vores kommunikationsstrategi, og her vil du få en vigtig rolle i både at planlægge, producere og udgive content for alle vores afdelinger. Det gælder både produktion af video såvel som billeder. Du vil desuden blive inddraget i det strategiske arbejde ift. kommunikation og markedsføring af vores uddannelser og deltage i udviklingsarbejde af nye projekter, lave research på vores målgruppe og producere indhold til vores hjemmeside og kommunikationsplatforme helt generelt. Som uddannelsesinstitution befinder vi os i en spændende reformtid med blæsende politiske vinde, så hvis du interesserer dig for politik og kommunikation, vil der også være mulighed for at gøre sig relevante erfaringer her. Og så er vi villige til at lære nyt. Så hvis du går og brænder inde med en god idé eller har en særlig interesse for podcast eller andre formater, så er vi åbne for at udvikle og tænke nyt sammen med dig.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
Det får du, hvis du vælger os:
Ansøgning og samtaler
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rigtig kandidat er fundet.
Forventet tiltrædelsesdato: 15. februar 2025 eller før.
Stillingen er som udgangspunkt på deltid, og vi vil kunne tilbyde 12-15 timer per uge alt efter, hvad dit skema tillader. Vi er også åbne for praktikanter på fuldtid, hvis det passer ind i dit studieforløb. Dit primære arbejdssted vil være Sønderhøj i Viby med letbanestop helt tæt på og gode busforbindelser, men du vil også have dage, hvor du skal rundt på vores forskellige afdelinger i Viby, Risskov, Skåde og Odder.
Du er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere. Skriv eller ring til Kommunikationskonsulent Martine Fibiger, hvis du har spørgsmål eller brug for at høre mere: [email protected] / 4115 1080
Vi opfordrer alle, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Om Aarhus Business College
Aarhus Business College er en af landets største handelsskoler og har siden 1865 uddannet både unge og voksne inden for det merkantile felt.
Under Aarhus Business College hører blandt andet byens største gymnasium - HHX-gymnasiet, med afdelinger i både Viby og Risskov. På Campus Sønderhøj i Viby og på vores afdelinger i Skåde og Odder udbyder skolen den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Business, EUD Business, kurser & efteruddannelse samt erhvervsrettet 10. klasse og hovedforløbet på de merkantile uddannelser.
Derudover er Aarhus Business College værtsskole for Videncenter for Digital Handel og for eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring.
Læs mere på aabc.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir