En studentermedhjælper søges til varierende forskningsopgaver på forskningsprojekter, ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.
Ansættelsesstart så hurtigt som muligt.
Vi ønsker en studentermedhjælp på kandidatniveau med interesse for internetbaseret terapi til patienter med hjertesygdom samt angst / depression, til varetagelse af forefaldende forskningsopgaver.
Eksempler på arbejdsopgaver er:
Vi søger en energisk og fleksibel kollega, som kan arbejde selvstændigt og struktureret, tage initiativ, og er god til engelsk.
Vi forventer, at du læser psykologi og er på slutningen af din kandidat. Erfaring med forskningsrelaterede opgaver er et plus.
Stillingen er på 5 timer/uge i gennemsnit, der tilrettelægges med hensyntagen til studiebelastning og eksamener.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kontakt Ph.d.-studerende Robert Ahm telefon +45 9350 7653, e-mail [email protected]
Ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Bemærk: Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Om os Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes. Læs mere om SDU Om teamet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), på SDU, har én aktivitet, der er selve grundlaget for fakultetets virke: forskning. Forskning, der skal bidrage til at forbedre menneskers sundhed. Den forskning, der bedrives af fakultetets forskere i indbyrdes samarbejde eller i samarbejde med eksterne parter, er også grundlaget for de uddannelser, som fakultetet udbyder og grundlag for den myndighedsbetjening, som fakultetet tilbyder. På SUND/SDU forsker vi på højt internationalt niveau i områder, der har relevans for folkesundheden og sygdomsbehandling. Det betyder, at vi både er stærke på det forebyggende og det behandlende område. Forskningsmiljøerne på fakultetet er troværdige og har fokus på forskningsfrihed og originalitet. Forskerne er nyskabende og helhedsorienterede og samarbejder i vid udstrækning med sundhedsvæsenet generelt, med andre forskningsmiljøer på SDU, samt internationalt. Men også med sponsorer og det omgivende samfund. Fakultetet er den regionale støtte for al sundhedsvidenskabelig forskning og har til det formål skabt en række støttefunktioner, som kan findes her på hjemmesiden.Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir