Studentermedhjælp til Østre Landsret
Østre Landsret søger en studentermedhjælper (stud.jur) til tiltrædelse snarest muligt.
Der vil være tale om mellem 10 - 15 timers ugentlig beskæftigelse.
Landsretten har ca. 150 medarbejdere fordelt på dommere og administrativt personale. Vi holder til i en helt ny bygning i Nordhavn.
Opgaverne:
Som studentermedhjælp i Østre Landsret kommer du til at indgå i vores team af studenter, og bistå landsrettens 6 retssektioner, Straffesagsforberedelsesafdelingen og landsrettens administration med administrative opgaver, herunder registrering af sager, sagsforberedelse, serviceopgaver i forbindelse med hovedforhandlinger og andre forekommende opgaver i et tæt samarbejde med sektionernes kontorpersonale. Du vil ydermere komme til at bistå med at udarbejde udkast til kalender- og friststyring, indbyrdes prioritering af sager, indkaldelse (forkyndelse), fordeling af sagsmateriale samt afsendelse af afgørelser til sagernes parter. Herudover er der en del telefonhenvendelser til og fra anklagemyndigheden, advokater, tiltalte, vidner og tolke.
Vi forventer:
- At du er en dygtig og målrettet stud.jur.
- At du er god til at formulere dig såvel skriftligt som mundtligt
- At du er engageret og ansvarsbevidst
- At du har et godt humør og gode samarbejdsevner
- At du har gode it-kundskaber.
Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder, men vi har samtidig behov for, at du er fleksibel i perioder, hvor vi har særligt brug for dig.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT- medarbejdere.
Du aflønnes med det faktiske antal arbejdstimer.
Ansøgning:
Send din ansøgning, et karakterblad over resultater ved beståede eksaminer på uddannelsen og CV elektronisk via vores rekrutteringssystem.
Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen "Søg stillingen" nederst på siden.
Ansøgningsfristen er 6. februar 2025 kl. 12.00
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Patricia Pedersen.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir