1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Rudersdal

Rudersdal Kommune

Studentermedhjælp til Klima, Natur og Miljø i Rudersdal Kommune

Deltid

Permanent

Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2705043
|
Indrykket for 14 dage siden

Er du en videbegærlig og effektiv studerende med interesse for klima og miljøområdet? Hvis du samtidig er en engageret og serviceminded studerende, som går systematisk til værks, så er du måske den rigtige til stillingen som student i Klima, Natur og Miljø i Rudersdal Kommune.

Vi søger en student, som bl.a. har lyst til at deltage i arbejde med sags- og myndighedsbehandling, analyser og projektarbejde, og derigennem få erfaringer med myndigheds- og projektarbejde samt indsigt i en politisk styret organisation.

Du vil skulle indgå i det daglige arbejde og vil samtidig kunne bidrage med udarbejdelse af analyser og beregninger samt indgå i konkrete udviklingsprojekter. Der kan også være opgaver med opdatering af en del af kommunens hjemmeside, informationssøgning, udarbejdelse af præsentationer, svar på henvendelser fra borgere og virksomheder samt div. ad hoc-opgaver.

Du vil blive del af en afdeling med en stærk holdånd og et stort drive for at nå i mål med opgaverne. Som student i enheden vil du arbejde sammen med både generalister, teknikere, jurister, mv.

Din profil

Vi forventer, at du er i gang med din bachelor- eller kandidatuddannelse (samfunds- eller naturvidenskab, ingeniør el. lign.), og at du har indsigt i og interesse for miljøområdet. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med medarbejdere i afdelingen, men du skal også kunne arbejde selvstændigt.

Som vores nye student vil vi især lægge vægt på følgende:

  • Relevante forudsætninger for at arbejde med miljøområdet.
  • Gode formidlingsevner, især på skrift.
  • Erfaring med tal og databehandling.
  • Kendskab til analyser på miljøområdet (tekniske eller økonomiske).
  • Evne til at arbejde selvstændigt, systematisk og struktureret med dine opgaver.
  • Gode IT-færdigheder.

Derudover skal du kunne trives på et kontor, hvor der er mange bolde i luften, og et ”livligt” arbejdsmiljø.

Kørekort vil være en fordel.

Derfor skal du vælge os

Hos os får du mulighed for at snuse til en bred vifte af kommunale opgaver, herunder lave lettere sagsbehandling inden for miljøområdet på tværs af afdelingen.

Stillingen er placeret i afdelingen ’Klima, Natur og Miljø’, hvor du vil blive del af et stort og stærkt fagligt fællesskab med ca. 32 aktive, hjælpsomme og engagerede kolleger. Vi brænder for at gøre en forskel og vægter faglighed, vidensdeling og god stemning højt. Vi kan lide at møde virksomheder og borgere på nye måder, og vi vil gerne finde nye veje sammen.

Der er mange opgaver, der skal løses. Et højt tempo, godt arbejdsklima og ikke mindst masser af humor.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende HK-overenskomst for studentermedhjælpere. Du ansættes på 15 timer om ugen med mulighed for fleksible arbejdsforhold. Vi er fleksible i forhold til eksamen og andre spidsbelastningsperioder i forhold til dit studie, men vi forventer, at du forstår at være en del af et team, der sammen løser en opgave.

Ansættelse snarest muligt

Om os

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomhederne og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Rudersdal Kommune ligger naturskønt i et af Nordsjællands smukkeste områder – tæt på skov og mark og i nærheden af Furesø, Sjælsø og Øresund.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job på Rådhuset i Holte - med S-tog lige til døren og udsigt til skoven.

Læs meget mere om Rudersdal Kommune på: www.rudersdal.dk

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler: Vi afholder samtaler løbende

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studerende
Rudersdal
Studerende
Hovedstaden
Studentermedhjælper
Rudersdal
Studentermedhjælper
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    CXG

    Freelance Evaluator af Luksusmærker (Engelsktalende) - Lyngby, DK

    Deltid

    Hovedgaden 17, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Deltid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Deltid

    Rundforbivej 303, 2850 Nærum, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job