Har du lyst til at få en central rolle i at sikre effektiv intern kommunikation og vidensdeling? Som intranetredaktør for PMO vil du have det primære ansvar for afdelingens sider på Andel Koncernens intranet hvor du sørger for at der løbende udvikles indhold.
Optimering, grafik og spændende indhold
Du vil blandt andet kunne se frem til at producere indhold, såsom nyhedsopdateringer, vejledninger, projektopdateringer med mere, til en række forskellige interne kanaler.
Du vil også komme til at koordinere udarbejdelsen af grafiske elementer, såsom figurer og ikoner, sammen med Andels grafiske afdeling i Koncern Branding.
Derudover vil du komme til at arbejde med optimeringer layout og funktionalitet på sitet, herunder arbejde med AI, så brugeroplevelsen bliver så simpel som muligt. Det vil fx sige at have blik for, hvordan brugeren let kan klikke sig gennem de enkelte sites og få en god oplevelse af referencer mellem vores sites.
Konkret vil du få ansvar for at varetage følgende opgaver:
Velkommen til PMO – Transformation & Projekter
Som studentermedhjælper vil du arbejde tæt sammen med erfarne fem seniorprojektledere, to graduates og fem interne konsulenter i Transformation & Projekter. Vi har hovedsæde i Svinninge, men forventer, at du vil arbejde på vores lokation i Virum, hvis det passer bedst med dine private og studiemæssige forhold. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra.
I Transformation & Projekter beskæftiger vi os med projektledelse af vigtige, tværgående projekter og interne konsulentopgaver. I PMO har vi yderligere ansvaret for porteføljestyring og for udvikling, vedligeholdelse og udbredelse af Andels projektmodel.
Vi tager hensyn til dit studie og er fleksible i forhold til timetal og arbejdsdage. Vi forventer dog 10-15 timer ugentligt primært på hele dage.
Vores kommende kollega
Du skal have lyst til at sætte sig ind i forholdsvis stor mængde af information, med evnerne til at konstruere og designe en hensigtsmæssig struktur og præsentation af materialet, så vi sikrer vores interne kommunikation og vidensdeling med vores øvrige kollegaer, gennem vore sites.
Måske du er i gang med at læse en uddannelse inden for kommunikation, IT, projektledelse, sprog eller noget helt femte. Det vigtigste for os er, at du kan fungere i kreativ og iderig dialog såvel som i resultatorienteret selvstændig produktion. Samtidig skal du have lysten til at udfordre oplægget, med dine gode forslag.
Vi har brug for en kollega der:
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.
Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen. Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.
Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Janick Wrona på telefon 22 90 35 38.
Vi forventer af afholde 1. samtaler i uge 41 og 2. samtaler i uge 42.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir