Coop søger en studentermedhjælper i Central Marketing
Vil du kickstarte din karriere og arbejde med en bred vifte af forskellige marketingaktiviteter i en af Danmarks største og mest spændende detailvirksomheder? Så har vi jobbet til dig!
Et udfordrende studiejob i en dynamisk og travl organisation
Du vil blive en del af Central Marketing teamet, der består af ca. 15 medarbejdere. Central Marketing har ansvaret for en bred vifte af Coops marketingaktiviteter – fx tilbudsaviser, instore materialer, grafisk produktion, centrale tiltag på tværs af vores dagligvarekæder, mv. Arbejdstiden vil være ca. 15-20 timer om ugen på vores kontor i Albertslund, og vi er naturligvis fleksible omkring studiedage og eksamensperioder, så du kan få job og studie til at hænge sammen. Du kan se frem til en spændende stilling, hvor du får mulighed for at udvikle dine egenskaber inden for både on- og offline marketing.
Vi tilbyder:
Som studentermedarbejder vil du, i samarbejde med de projektledere og koordinatorer som er i teamet, hjælpe til med at briefe bureau på bl.a. tilbudsaviser, instore kampagner og ugentlige skilte til butikkerne. Derudover vil du hjælpe med diverse korrekturgange, optimering af processer og ad hoc-opgaver.
Eksempler på opgaver som teamet laver:
Hvem er du?
Vi tilbyder et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, og mulighederne er mange, da du selv vil være med til at præge dine arbejdsopgaver og sætte dit aftryk på organisationen.
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Nicolai Skjoldbøl, teamleder, tlf.: 28 29 45 70
Send din ansøgning:
Klar på udfordringen? Så send din ansøgning og CV via ”Søg job” snarest og senest den 06.10.2024. Startdato er hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os.
I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen og 365discount. Vi er omkring 40.000 medarbejdere der hver dag arbejder for ansvarlighed, bedre oplevelser for kunderne og en stærk lokal forankring.
Sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 40 milliarder kr. i vores ca. 900 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Coop er ejet af 2 millioner danskere og det andelsejede energiselskab OK.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir