1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København

Forsvarskommandoen

Studentermedhjælper i Kastellet

Deltid

Permanent

Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2845124
|
Indrykket for 1 dage siden
Vi har brug for din hjælp på Danmarks smukkeste arbejdsplads.
Kan du se dig selv med mobilen i hånden, imens du bevæger dig rundt i Kastellet? Du fanger stemningen, de små detaljer og de store øjeblikke – fra historiske omgivelser til alverdens events.
Du ved præcis, hvordan du får de rette klip, skaber reels og fortæller historier, der får folk til at stoppe op og engagere sig på Instagram og Facebook.

Om os
Kommandantskabet i Kastellet hører under Forsvarskommandoens ledelsessekretariatet, der består af en Kommandant, en sikkerhedsofficer og to sekretærer.
Kastellet er et af Forsvarets markante historiske fæstningsværker og fungerer i dag som en moderne og dynamisk militær arbejdsplads for flere hundrede medarbejdere fra forskellige dele af Forsvarsministeriets koncern.

Vi beskæftiger os blandt andet med sikkerhed samt militære og civile arrangementer, og så er vi den koordinerende myndighed i Kastellet. Dagligdagen er både intens og varieret, når det gælder opgaver, arbejdstid og tempo.

Vores arbejdsmiljø er uformelt og præget af en ansvarsfølelse over for opgaverne, og vi arbejder generelt meget selvstændigt. Selvom det til tider går rigtigt hurtigt, får vi tingene til at fungere med gensidig hjælp og samarbejde, gode kolleger og højt humør.

Vi sætter trivsel, engagement og udvikling i centrum og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Dagligdagen er derfor præget af en uformel og direkte omgangstone med gensidig respekt.

Om stillingen
Din primære opgave er at assistere med driften og udviklingen af Kastellets sociale medieprofil - særligt med vores nye profil @kastellet_kbh på Instagram.

Arbejdet spænder bredt, og du arbejder hands on med alt fra idéudvikling til produktion og publicering.

Dine opgaver er, at:

  • Producere og redigere stories, reels og videoer
  • Udvikle kreative koncepter og skabe indholdet hertil
  • Bistå med contentplan
  • Være medansvarlig for at content løbende bliver lagt op
  • Dække og lave live-opdateringer fra Kastellets mange arrangementer
  • Diverse ad hoc opgaver.
Vi giver dig frihed til at eksperimentere med formater, test af nyt indhold og udvikling af Kastellets digitale identitet.

Du arbejder tæt sammen med kolleger, men du får også ansvar for egne projekter. Du får et studierelevant job, hvor du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Om dig
Du studerer sandsynligvis kommunikation, markedsføring, journalistisk eller lign. – og du lever og ånder for sociale medier. Du ved hvilke nye trends, der fungerer og kan varetage sociale medier, både på strategisk og praktisk niveau.
Du har gode kommunikative egenskaber - skriftligt og mundtligt - på både dansk og engelsk.

Du håndterer pressede situationer, du er omstillingsparat og bevarer det gode humør. Du arbejder struktureret og er dygtig til at koordinere og planlægge. Du besidder et bredt perspektiv på opgaveløsning, og du tager initiativ til nye opgaver, når du spotter muligheder.
Som person er du venlig, serviceminded og imødekommende.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes 12 timer pr. uge efter overenskomst mellem HK/OAO og Finansministeriet.
Arbejdstiden er fleksibel og vi tager naturligvis hensyn til dine eksamener, ferier og andet efter dine behov.

Arbejde i weekend og om aftenen kan forekomme efter nærmere aftale med dig.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du at høre mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Monica Bell Sass Permin på tlf.: 25237958 eller mail: [email protected].
Har du spørgsmål vedr. løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon 32665188.

Send din ansøgning, CV og dit indskrivningsbevis snarest og senest 25. februar 2025. Samtaler forventes afholdt i umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse 15. marts 2025.

Vi opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed fremmer opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Læs mere om Kastellet på www.Kastellet.dk og besøg os på Facebook www.facebook.com/KastelletKbh





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Digitaliseringsstyrelsen

    Studentermedhjælpere til Digitaliseringsstyrelsens MitID-spærreservice i aften- og nattetimerne

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Schacksgade 3, 1365 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Hejrevej 26, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job