1. Alle Job
  2. IT
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

Studentermedhjælper med kendskab til kvantitativ metode til indsamling og analyse af eksterne data

Deltid

Permanent

8210 Aarhus V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2884823
|
Indrykket for 5 dage siden
Er du analytisk skarp? Og er du interesseret i at arbejde med dataindsamling og analyse? Så har vi en spændende mulighed til dig på Aarhus BSS, Institut for Økonomi!

Vi søger en studentermedhjælper med kendskab til kvantitativ metode til at indsamle og analysere data fra LinkedIn til en tidsbegrænset ansættelse i 6 måneder.

Om jobbet

I stillingen som studentermedhjælper på Institut for Økonomi, bliver du tilknyttet projektet Dimittendanalyse på BSS som varetages af et internt team bestående af 4 forskere fra Institut for Økonomi. BSS gennemfører dimittendundersøgelser med henblik på løbende kvalitetssikring af uddannelsernes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet.

Projektets overordnede formål er at undersøge, hvor vores kandidater får job efter endt uddannelse, samt hvilke typer stillinger de ansættes i. Du vil bidrage til at kortlægge, hvordan vores kandidater klarer sig på arbejdsmarkedet, hvilket kan danne grundlag for strategiske beslutninger og forbedring af uddannelsestilbud.

Du bliver del af en dynamisk og fagligt stimulerende arbejdsplads og får god erfaring med dataanalyse i en praksisnær kontekst.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:
  • udvikle og implementere løsninger til løbende dataindsamling fra LinkedIn og evt. andre relevante kilder.
  • arbejde med programmering i Python, R og lignende.
  • rense, strukturere og analysere data for at identificere karrieremønstre og tendenser blandt kandidater.
  • udarbejde rapporter og visualiseringer af resultaterne.
  • samarbejde med teamet for at sikre relevant og brugbar indsigt.
Efter aftale med nærmeste leder, vil der være mulighed for, at stillingen kan kombineres med et Project-based Research Internship (https://kursuskatalog.au.dk/da/course/126475/Project-based-Research-Internship )

Om dig

Vi forventer, at du har en generel interesse for programmering samt for arbejdet med indsamling og analyse af data. Samtidig forventer vi, at du ønsker at indgå i og bidrage til et fagligt fællesskab, hvor ambitionsniveauet er højt.
Herudover forestiller vi os, at du:
  • har erfaring med programmering (Python, R eller lignende). Erfaring med API-brug eller webscraping er en fordel, men ikke et krav.
  • er analytisk
  • har erfaring med datahåndtering og kvantitative metoder – dette vil være en fordel, men ikke et krav.
  • har interesse for arbejdsmarkedsanalyser og rekrutteringsmønstre.
  • kan arbejde selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret.
  • er i gang med en videregående uddannelse (f.eks. økonomi, finans, datavidenskab eller lignende).
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lektor Malene Kallestrup-Lamb pr mail: [email protected] eller mobil: +45 8716 5547.

Har du behov for hjælp til at uploade din ansøgning mm., bedes du kontakte kontorelev Sara Thordahl Lavridsen pr. mail: [email protected] eller mobil: +45 8715 0807.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes som studentermedhjælper i en tidsbegrænset ansættelse på 6 måneder.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. maj 2025.
Arbejdsstedet er Institut for Økonomi, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V.

Arbejdstiden udgør 9 timer gennemsnitligt pr. uge. Under ansættelsen er der mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden efter aftale med nærmeste leder, fx i forbindelse med eksamensperioder.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10-fællesoverenskomsten), organisationsaftale mellem Finansministeriet og PROSA/STAT IT-medarbejder (PROSA) i statens tjeneste samt den til en hver tid gældende lokalaftale. For nu er det ”Vejledning af 1. oktober 2024 om ansættelses- og aflønningsforhold for timelønnede studerende HK og timelønnede PROSA”, som kan tilgås her: Vejledning_om_timeloennet_HK_og_PROSA_oktober_2024.pdf).

Ansættelsesprocedure

Ønsker du at komme i betragtning til stillingen, skal du via ansøgningsformularen sende din motiverede ansøgning, cv, relevant dokumentation for igangværende uddannelse samt eventuel dokumentation for tidligere relevant beskæftigelse og kvalifikationer i øvrigt senest tirsdag den 15. april 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 17.
 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.


Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
IT
Aarhus
IT
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Sloif ApS

    Arbejd hjemmefra med at forbedre AI sprogmodeller.

    Deltid

    Trillegårdsvej 78, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Deltid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Edwin Rahrs Vej 73, 8220 Brabrand, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job