1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
Nyt job

Domstolsstyrelsen

Studentermedhjælper med stærke skriftlige kompetencer til stort digitaliseringsprogram

Fuldtid

Permanent

Amagerfælledvej 56, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2867590
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du på jagt efter et fagligt udfordrende studiejob på en spændende arbejdsplads? Har du lyst til at prøve kræfter med opgaver i krydsfeltet mellem sprog, jura og it? Så er du måske Domstolsstyrelsens nye studentermedhjælper.

Hvem er vi?
Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at administrere og udvikle domstolene, og vi arbejder under mottoet – for ret og retfærdighed.

Du bliver en del af Straffe- og skifteprogrammet, der har til formål at udvikle nye it-systemer til to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagerne. Systemerne vil skabe mere gennemsigtighed, større brugervenlighed og hurtigere sagsbehandling for titusindvis af brugere i hele landet.

Vi er en social organisation, der lægger stor vægt på at være gode kollegaer og at løfte hinanden fagligt. Som studentermedhjælper vil du arbejde sammen med erfarne og dygtige specialister, som vil hjælpe dig med at udvikle dine kompetencer og støtte dig i dine opgaver. Du bliver desuden en del af en gruppe på 6-8 studerende, som arbejder med forskellige fagområder.

Hvad skal du lave?
Du bliver en del af Straffe- og skifteprogrammets enhed for Programstyring og Forretningsdesign, men vil skulle samarbejde med kolleger i andre teams, og i særlig grad med programmets tekstansvarlige.

Som studentermedhjælper bliver din primære rolle at bidrage til arbejdet med de tekster og tekstskabeloner, der skal bruges i de nye it-løsninger på straffe- og skifteområdet. Du vil skulle hjælpe med at tilpasse de nuværende tekstskabeloner til de nye, digitale systemer. Tilpasningen består af gennemlæsning, oprettelse og redigering i de digitale systemer. Du vil i høj grad skulle arbejde med detaljer i teksterne, og det gælder både i forhold til grammatik, indhold og layout.

I samarbejde med dine kolleger vil dine opgaver konkret være at hjælpe med:

  • at oprette tekstskabeloner til retsbøger, meddelelser, domme mm. til det nye straffe- og skiftesystem
  • at læse korrektur på tekstskabeloner
  • at teste og redigere tekstskabeloner i det nye system
  • at løse ad hoc-opgaver i enheden.
Hvem er du?
Vi forventer, at du brænder for at arbejde med tekster, sprog og grammatik, og at du har bestået første år og har minimum et år tilbage på din videregående uddannelse inden for eksempelvis dansk, kommunikation, litteraturvidenskab, retorik eller lingvistik.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • kan arbejde struktureret og selvstændigt
  • er stærk i dansk grammatik og har øje for detaljerne i skriftsproget
  • vil bidrage til det gode arbejdsmiljø og hjælpe til, hvor der er brug for det.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Din ugentlige arbejdstid vil være gennemsnitligt 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængig af dine studier.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling med en forventet varighed til udgangen af 2026.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I denne stilling får du arbejdssted på Gammel Mønt.

Ansøgning og samtaler
Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer med karakterer og eventuelle udtalelser.

Send din ansøgning senest den 26. marts kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 14.

Du vil eventuelt blive bedt om at løse en mindre skriftlig opgave i forbindelse med samtalen.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos programchef Anna Sofie Bahnson Witzgall på tlf. 2342 3357 eller tekstansvarlig Anita Egelund Sandvad på tlf.: 2932 9368.

Læs mere om Straffe- og skifteprogrammet her. Se også vores film om arbejdet som it-specialist hos os.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Foreningen Dansk Skoleskak

    PHONER TIL PRIVATE DONATION I DANSK SKOLESKAK - HAR DU SKAKSKILLS, PHONERSKILLS ELLER BEGGE DELE?

    Deltid

    Snaregade 10A, 1205 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Karen Blixens Vej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    1459 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job