1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
Nyt job

Energistyrelsen

Studentermedhjælper med mod på koordinerende og rejserelateret EU-arbejde til fremme af den grønne omstilling og energieffektive bygninger

Deltid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2874148
|
Indrykket i dag
Drømmer du om et studiejob i en politisk organisation, hvor du er med til at gøre en forskel for den grønne omstilling? Og har du mod på at arbejde i et internationalt miljø med rejseaktiviteter til andre EU-lande?

Så er stillingen her noget for dig!

Velkommen til Energistyrelsens enhed for Energieffektivisering og Data Stillingen er placeret i Energistyrelsens Center for Elektrificering i enheden for Energieffektivisering og Data. I Center for Elektrificering er vi ca. 100 kolleger, der arbejder for at skabe rammerne for et sammenhængende, effektivt og fleksibelt energisystem, som i stigende grad baseres på vedvarende energikilder. I vores center arbejder vi med forsyningssikkerhed, grøn omstilling og energieffektivitet.

Du vil blive en del af team Energieffektive Bygninger, som består af 10 medarbejdere, der til dagligt har et tæt samarbejde med kolleger i resten af styrelsen, departementet samt en lang række øvrige aktører.

I teamet er der dygtige ingeniører, generalister og jurister, der bl.a. har ansvaret for at sikre rammerne for grønne og energieffektive bygninger.

Vores arbejde omfatter blandt andet implementeringen af en række nye krav fra EU. Din stilling vil have fokus på at hjælpe den del af teamet, som arbejder på projektet Concerted Action EPBD, der har til formål at understøtte vidensdeling og erfaringsudveksling omkring implementering af EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (bygningsdirektivet). Dette involverer blandt andet støtte til at arrangere og deltage i konferencer på tværs af medlemsstaterne.

Hvad kan du forvente i stillingen? I samarbejde med interne og eksterne partnere arbejder vi med at understøtte implementering af EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne i Danmark, men også i de andre EU medlemsstater. Direktivet indeholder tiltag, det skal sikre at der opnås en nulemissionsbygningsmasse senest i 2050. Et særligt team i Energieffektivitet og Data, under ledelse af en koordinator, understøtter projektet Concerted Action EPBD, der har partnere i alle EU lande plus Norge.

Vi har i den forbindelse behov for en student, som kan hjælpe dette team med at løse opgaver i forbindelse med styringen af projektet, afholdelse af møder, kommunikationsamt diverse praktiske og administrative opgaver på projektet. Du kan læse mere om projektet her: https://www.ca-epbd.eu/ .

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i, at:

  • Understøtte arbejdet med vores internationale management team
  • Understøtte forberedelsen og afholdelsen af vores møder, som afholdes 2 gange om året (møderne foregår på engelsk)
  • Deltage i møder og management team møder efter behov, disse foregår internationalt
  • Forberede materialer og praktiske detaljer til vores internationale møder i samarbejde med vores eventmanager
  • Understøtte rejsebestillinger, afregninger, mødekalendere
  • Støtte og bidrage til opgaver i forbindelse med hjemmeside og dokumenter i vores projekt biblioteket i tæt samarbejde med projektets kommunikations manager.
  • Andre praktiske opgaver
En stor del af arbejdsopgaverne foregår på engelsk og der vil være rejseaktivitet et par gange om året, i forbindelse med deltagelse i bl.a. plenarmøder. Det vil også være andre opgaver i Enheden, som du vil skulle bidrage til mere generelt efter behov, dette vil typisk være i forbindelse med den danske implementering af bygningsdirektivet.

Vi lægger vægt på, at du bliver inddraget i vores daglige arbejde, i de faglige diskussioner og i vores sociale aktiviteter. Du vil indgå i et center med andre studenter og det er muligt at deltage i studenternetværk på tværs af styrelsen.

Om dig Vi forventer, at du er i gang med en relevant uddannelse og som minimum har gennemført første år af uddannelsen. Din uddannelsesretning kan fx være statskundskab, jura, kommunikation eller lign. Det er en fordel, hvis du har interesse for den offentlige forvaltning og især den grønne omstilling, herunder den politiske diskussion og retning.

Vi søger en person der:

  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og målrettet
  • Er seriøs, åben og engageret
  • Har en opsøgende og serviceorienteret tilgang i arbejdet
  • Har analytisk sans og arbejder struktureret med fokus på detaljen
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er velformuleret både på skrift og i tale – på såvel dansk som på engelsk
Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er gennemsnitligt 15-20 timer om ugen og kan tilrettelægges med fleksibilitet i forhold til eksamen og undervisning. Tiltræden gerne snarest muligt eller senest 1. maj 2025.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fælles Overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK).

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til projektleder Jens Henning Laustsen på telefonnummer 33 92 67 71 eller teamleder Line Rohde Hennings på telefonnummer 33 92 75 27.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan søger du Benyt linket ”Søg stillingen” på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, karakterudskrift og eventuelle øvrige bilag skal være indsendt senest den 25. marts 2025. Vi afholder samtaler i uge 14.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Erhvervsstyrelsen

    Dygtig juridisk studentermedhjælper til "internt advokatkontor" i Erhvervsstyrelsen

    Deltid

    Langelinie Allé 17, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Nyropsgade 30, 1780 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Christians Brygge 8, 1219 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job