Har du en interesse for transfer pricing og selskabsskat? Er du struktureret og kan trives i et krydsfelt mellem administrative og faglige opgaver? Motiveres du af være med til at understøtte løsningen af den vigtige samfundsopgave i at sikre, at store selskaber betaler den korrekte skat? Så har du muligheden for at få relevant erhvervserfaring som studentermedhjælper ca. 15 timer pr. uge i vores transfer pricing-enhed i Odense. Enheden
Store Selskaber 12 – Transfer pricing har ansvar for sagsbehandling, kontrol og revision af transfer pricing-forhold i store selskaber. De 15 engagerede medarbejdere udfører kompleks sagsbehandling og træffer afgørelser vedrørende transfer pricing på et højt fagligt niveau.
Vi søger en studentermedhjælper, der vil indgå i teamet med en humoristisk og uformel tone.
Dine opgaver Som studentermedhjælper vil dine primære opgaver blive:
- Deltagelse i et projekt, hvor der foretages sagsbehandling af juridiske og selskabsskatteretlige problemstillinger, som identificeres af enten Skattestyrelsen eller selskaberne
- Administrativ understøttelse i sagsbehandlingen, herunder datahåndtering, sagsoprettelse, journalisering og sagsgennemgang
- Mulighed for at indgå i faglige drøftelser og eventuelle møder
- Assistance med diverse ad hoc-opgaver
Du får gode muligheder for at få indsigt i forvaltningsret og skatteret i praksis, håndteringen og udmøntningen af et større, tværgående projekt samt grundlæggende sagsbehandling med retssikkerheden for øje med muligheden for faglig og personlig udvikling til følge.
Du må gerne være studerende på sidste år af din bachelor eller på 1. år af din kandidatgrad på en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx stud.jur., stud. merc. jur., stud. merc. aud. eller tilsvarende. Du skal have interesse for selskabsbeskatning, det forvaltningsretlige arbejde samt besidde lysten til at omsætte din teoretiske viden fra studiet til det praktiske arbejde. Du har et godt drive, er velstruktureret og kan arbejde både selvstændigt og i teams med resultater for øje.
Du vil primært blive tilknyttet en projektleder, der har base i Odense. Projektet, din arbejdsindsats allokeres til, er forankret i både Odense, København, Århus og Aalborg – og det er derfor vigtigt, at du kan indgå i en større samarbejdssnitflade samt have forståelse for vigtigheden af relationsskabelse.
Arbejdstiden udgør i gennemsnit cirka 15 timer ugentligt og kan tilrettelægges med hensyn til eksamensperioder og lignende.
Kontakt og ansættelsesvilkår Ansøgning, CV, eksamensbeviser eller udskrift af eksamenskarakterer på igangværende uddannelse bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest 31. marts 2025
. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Tiltrædelse sker pr. 1. maj 2025. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Carina Borg på telefon 72 38 94 79 eller funktionsleder Tonny Terndrup på telefon 72 38 87 98.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Arbejdsstedet er indtil videre Englandsgade 25, 5000 Odense C. Forventeligt ultimo august måned flytter vi til nye flotte lokaler på Lerchesgade 35, 5000 Odense C.