1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København

Studentermedhjælper med interesse for puljeforvaltning og regnskabsgennemgang

Deltid

Permanent

Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2788820
|
Indrykket for 2 dage siden
Vil du være med til at gøre en forskel for statslige tilskudsmodtagere, og har du interesse for politik og administration? Interesserer du dig for puljeforvaltning, økonomiopfølgning og regnskabsgennemgang? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Puljesekretariatet i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.



Dine arbejdsopgaver

Vi tilbyder en spændende stilling i et sekretariat, hvor vi har travlt, men hjælpes og følges ad. Vi understøtter puljearbejdet fra den første spæde tanke til den sidste afrapportering. Du får en arbejdsdag, hvor du vil komme til at arbejde med både drifts-, regnskabs- og kontrol opgaver, og hvor du opnår en solid indsigt i rammerne for effektiv statslig puljeforvaltning.



Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælper kan blandt andet være:

  • Håndtering og registrering af indkomne puljeansøgninger
  • Besvare henvendelser om puljer fra ansøgere
  • Udsendelse af rykkere og varslinger
  • Hensætte tilskudsbeløb og foretage økonomiopfølgning
  • Kontrol af om tilskudsregnskaber er rigtige og opstillet som anført i bevillingsbrevet
  • Kontrol af om den finansiering og de udgifter der indgår i regnskabet er opnået og afholdt i overensstemmelse med de fastsatte betingelser for opnåelse af tilskud
  • Kontrol af revisorkvalitet


Om dig

Vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse med et økonomisk indhold som f.eks. statskundskab, økonomi, revision eller en professionsbachelor i administration.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kan formulere dig klart og tydeligt på skrift og i tale
  • Kan arbejde selvstændigt og er ansvarsbevidst
  • Er analytisk tænkende og systematisk i din tilgang til arbejdsopgaver
  • Kan bevare overblikket og samtidig har blik for detaljen i et til tider højt arbejdstempo
  • Har gode samarbejdsevner


Om Puljesekretariatet

Puljesekretariatet er del af Kontor for Specialpædagogisk Støtte og Puljer i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Puljesekretariatet er et fagligt stærkt team, der understøtter ministeriets puljer og er bindeled mellem ansøgere og ministeriet. Vores kerneopgave er at sikre den bedst mulige administrative understøttelse af alle ministeriets puljer.

En hverdag i Puljesekretariatet byder på sparring med dygtige og engagerede kollegaer, personlig faglig udvikling på pulje- og regnskabsområdet samt et godt arbejdsmiljø, hvor der hersker en uformel omgangstone.

Der vil ved ansættelse som student være god mulighed for at blive en del af et fællesskab med styrelsens øvrige studentermedhjælpere.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver som udgangspunkt ansat 15 timer om ugen. Vi er fleksible ift. tilrettelæggelse af arbejdstimerne samt i forbindelse med eksamensperioder mv. Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Offentligt Ansattes Organisationer og Finansministeriet og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. i staten. Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.



Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jacob Lentz på tlf.: 40 74 40 15 eller ekspeditionssekretær Lone Groule på tlf.: 29 24 32 64.

Du kan også læse om styrelsen på vores hjemmeside www.stukuvm.dk



Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest onsdag d. 8. januar 2025. Du søger stillingen via linket i annoncen. Vi forventer at afholde samtaler i uge 3.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job