Vil du arbejde med udlændingeret og sagsbehandling på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så bliv studentermedhjælper hos os!
Din nye arbejdsplads
Udlændingenævnet er et uafhængigt domstolslignende forvaltningsorgan. Udlændingenævnet behandler klager på udlændingeområdet, herunder blandt andet vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse, administrativ ud- og afvisning, visum, opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse og studier samt klagesager på EU-opholdsområdet. Det er sekretariatets opgave er at bistå Udlændingenævnet.
Vi holder til i det centrale København, og her er vi ca. 65 engagerede medarbejdere med forskellige uddannelser og kompetencer. Vi har en uformel og positiv omgangstone, og selvom vi har travlt, og hverdagen ofte kan være omskiftelig, så prioriterer vi socialt samvær og et godt arbejdsmiljø.
Det, som driver os og gør det sjovt for os at gå på arbejde, er en høj faglighed og en tro på, at vores viden og indsats gør en forskel. Du kan læse mere om vores arbejde, her.
Rawan, studentermedhjælper i Udlændingenævnets sekretariat, fortæller følgende om at være ansat i kontoret:
”Som student hos Udlændingenævnets sekretariat får man indblik i et interessant og udfordrende retsområde, hvor man kan bringe den juridiske teori i spil i praksis. Arbejdsopgaverne spænder bredt, hvilket giver en god mulighed for at udvikle og styrke sin forståelse af den juridiske metode.”
Det her skal du lave
Du vil blive en del af et større studenterteam, men du vil samtidig være tilknyttet sekretariatets EU team. Teamet arbejder med bl.a. EU-opholdssager og opholdssager efter Ukraine særloven.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
Om dig
Du er studerende på en videregående uddannelse, f.eks. jura, og interesserer dig for sagsbehandling og forvaltningsret.
Derudover forventer vi, at du er:
Det vil være en fordel, hvis du har eller har haft forvaltningsret på studiet.
Nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Josephine Sørensen på tlf. 61 98 38 80 eller e-mail [email protected].
Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest tirsdag den 4. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 6.
Der vil være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi tester dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som studentermedhjælper efter l OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Du arbejder 15 timer om ugen, og du skal dokumentere, at du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under hele din ansættelse.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.
Politiets Efterretningstjeneste vil gennemføre et sikkerhedstjek af din person, så vi i Udlændinge- og Integrationsministeriet kan vurdere, om du er egnet til at varetage stillingen. Du skal løbende kunne bestå et sikkerhedstjek under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir