Har du lyst til at prøve kræfter med at arbejde i et departement, hvor du kommer tæt på det politiske liv og arbejder tæt på den politiske beslutningsproces og med områder med stort værdipolitisk fokus? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper? Om kontoret for folkekirkens økonomi og bygninger Kontorets kerneopgaver er politikudvikling, styring, budgetproces og generelle økonomi- og regnskabsopgaver samt generel forvaltning i forhold til folkekirkens økonomi, bygninger, kirkegårde, jorder og grønne omstilling mv.
Hvis du har lyst til at være med til at være den sikre hånd i driften, at arbejde i et mindre ministerium, hvor opgaverne er forskelligartede, ansvaret stort og samarbejde er i højsædet, så er det måske dig, vi leder efter. Du vil blive en del af et miljø med engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde med kollegaerne er i højsædet. Du har en unik mulighed for hurtigt at få stort ansvar og lade din faglighed komme i spil helt tæt på det politiske maskinrum.
Dine arbejdsopgaver Du vil blive en del af et miljø med engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde med kollegaerne vægtes højt. Generelt i organisationen er der en uformel tone og en lav dørtærskel. Som studentermedhjælper i kontoret for folkekirkens økonomi og bygninger vil dine arbejdsopgaver som udgangspunkt bestå i håndtering af diverse administrative opgaver og lettere sagsbehandling, men kan også bestå i at:
- kalenderstyring og håndtering af mødemateriale,
- håndtering af invitationer til ministeren m.m.,
- håndtering af aktindsigter og post, samt
- diverse ad hoc-opgaver.
Du vil få mulighed for løbende at beskæftige dig med nye og udfordrende opgaver – på egen hånd såvel som i samarbejde med kollegaer – og du vil have gode muligheder for at påvirke opgaverne og derigennem opnå både faglig og personlig udvikling.
Kompetencer Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse, f.eks. jura, økonomi eller statskundskab. Vi forventer, at du er ambitiøs, grundig, udviser gå-på-mod og har lyst til at tilegne dig ny viden. Du har en åben og lyttende tilgang og trives med mange opgavetyper i en travl hverdag.
Herudover lægger vi vægt på, at du;
- har interesse for offentlig forvaltning,
- kan formidle klart og tydeligt både skriftligt og mundtligt,
- kan bevare overblikket og skabe struktur,
- har flair for at arbejde med tal og benytte forskellige It-systemer,
- har gode samarbejdsevner,
- er ansvarlig, initiativrig og løsningsorienteret, og
- har lyst til at arbejde inden for et område med stort politisk fokus.
Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat som studentermedhjælper med en gennemsnitlig arbejdstid på ca. 15 timer pr. uger. Det gælder for stillingen, at arbejdstiden er fleksibel, og at der tages hensyn til eksamensperioder, hvor der er mulighed for at arbejde mindre. Ansættelse og aflønning sker efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).
Vi ser gerne at du kan begynde hurtigst muligt.
Interesseret? Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Martin Barnkob Lindgreen på telefon: 2081 6241 eller e-mail
[email protected].
Ansøgningsfristen er den 19. marts 2025. Din ansøgning skal indeholde:
- motiveret ansøgning,
- cv,
- dokumentation for uddannelse, samt
- eventuelle referencer.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 13.
Om By-, Land- og Kirkeministeriet Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København.
Du kan læse mere om By-, Land- og Kirkeministeriet og vores organisation på
www.blkm.dk.
Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.