Om stillingen
Vi søger en udadvendt og veltalende deltidsmedarbejder til indsalg af gratis prøveabonnementer til et mediehus i vækst. Din opgave bliver at lave opsøgende salg til udvalgte målgrupper, herunder at indsamle, kontakte og bearbejde egne leads. Idet at de tilbudte prøveabonnementer er uden beregning, kan du forvente en behagelig salgsopgave, som adskiller sig væsentligt fra typiske stillinger i salgsbranchen.
Stillingen er på 8 timer om ugen og er fordelt på to hverdage i tidsrummet mellem kl. 09:00 - 16:00. Du vil referere til den kommercielle chef, som har det overordnede ansvar for salg og administration.
Vi har kontor beliggende centralt i indre København, og du vil blive en del af et dygtigt team bestående af 4 kolleger i afdelingen Salg og Administration samt 12 kolleger i den redaktionelle afdeling. I Salg og Administration har vi ansvaret for at sikre en effektiv medlemskommunikation og markedsføring, som bidrager til at sikre nye abonnenter og øget kundeloyalitet.
Profil
Du kan være journaliststuderende, markedsføringsøkonomstuderende eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at du har en åben profil og er motiveret for at varetage en salgsopgave, der indebærer kontakt til højtstående ledere i den offentlige sektor.
Vi opfordrer alle, uanset køn, alder og baggrund at søge stillingen.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen kan du rette henvendelse til kommerciel chef Mads Rosenlund på 44 12 15 08 eller på [email protected]
Ansøgning skal sendes til [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir