1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Roskilde
Nyt job

Roskilde Universitet

Studentermedhjælper søges til eventplanlægning og -afvikling på RUC fra Roskilde Universitet

Deltid

Permanent

Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2873232
|
Indrykket for 1 dage siden
Har du interesse i planlægning, udvikling og afvikling af events? Ved du hvordan man designer oplevelser og samarbejdsflader? Så mangler vi dig i RUC’s afdeling for eksterne samarbejder.

Konkret omhandler stillingen RUC’s halvårlige Matchmaking Event, der finder sted februar og september hvert år. Til eventet præsenterer en række virksomheder deres udfordringer for de studerende på RUC, hvorefter de kan mingle og ’matchmake’ for at skabe værdifulde samarbejder i forbindelse med de studerendes projektsamarbejder.

Primære arbejdsopgaver:
  • Eventudvikling og planlægning
  • Afvikling af events
  • Evaluering af events
  • Intern og ekstern kommunikation på diverse platforme
  • Ad hoc-opgaver efter aftale med business relationship manager

Samarbejdet med eksterne virksomheder er en væsentlig del af Roskilde Universitets strategi og dit arbejde vil bidrage til at øge kendskabet, kvaliteten og synligheden af samarbejdet. Du kommer til at indgå i teamet Eksterne Samarbejder, hvor vi er 7 fastansatte og to studentermedhjælpere og have tæt samarbejde med teamets Business Relationship Manager Mogens Riber.

Vi lægger vægt på, at du:
  • kan forstå og tale engelsk, da en del af kommunikationen foregår på engelsk
  • er grundig, analytisk og systematisk når du løser dine arbejdsopgaver
  • har let ved at lære nye it-systemer
  • arbejder selvstændigt, har god energi og masser af initiativ
  • har viden om marketing, SoMe og andre kommunikationsplatforme
  • har erfaring med events og oplevelsesdesign, men det er ikke et krav

Vi kan tilbyde dig:
  • et selvstændigt, spændende og udviklende job med mulighed for at påvirke indhold og opgaver
  • stor kontaktflade internt og eksternt som udvider og styrker dit personlige netværk og skaber værdifulde kontakter
  • solid indsigt i erhvervslivets behov - samarbejdet med virksomheder giver dig unik viden om forskellige brancher, deres udfordringer og muligheder
  • personlig kompetenceudvikling gennem feedback og sparring
  • en god og rummelig arbejdsplads med højt til loftet og en uformel samarbejdsform
  • fleksible arbejdstider

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Timelønnen udgør kr. 140,74.

Aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere HK. Du vil blive indplaceret som studentermedhjælp HK.

Timer

Stillingen er på 15 timer/ugen i gennemsnit. Dog varierer arbejdstiden da der op til events (februar og september) kan være en større arbejdsbyrde, mens andre perioder er mere stille.

Sted

Din arbejdsdag vil primært være på Eksterne Samarbejders kontor på Roskilde Universitet i bygning 3

Ansøgningen skal indeholde:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Vi indkalder til samtaler løbende, så send hurtigst muligt din ansøgning til os. Vi stiler efter en ansættelse hurtigst muligt, men har naturligvis forståelse for evt. opsigelsesfrister etc.

Mere information

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst Business Relationship Manager Mogens Riber på tlf: 2563 7080 eller mail: [email protected].

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningsfristen er 30. marts 2025

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 7.600 studerende, 900 ansatte og 900 mio. kr. i årlig omsætning.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Sjælland
Studentermedhjælper
Roskilde
Marketing
Sjælland
Marketing
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade

    Studentermedhjælpere til Økonomi

    Deltid

    Ny Østergade 7, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Knudsvej 44B, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Knudsvej 31, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job