Vil du være med til at udvikle og afprøve sundhedsfremmende interventioner i forskellige målgrupper i risiko for at udvikle type 2 diabetes? Har du interesse for forskningsprojekter som i tæt samarbejde med praksis udvikler, afprøver og implementerer nye interventioner og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.
På Steno Diabetes Center Copenhagen søger vi en studentermedhjælper til forskningsgruppen Systemorienteret Forebyggelse i Afdelingen for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet. Vi forventer tiltrædelse snarest muligt og senest 1. maj 2025.
Afdelingen for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet I afdelingen for Forebyggelse, Sundhedsfremme og Samfundet udvikler vi ny viden, metoder og tilgange til sundhedsfremme, forebyggelse og behandling af diabetes og andre kroniske sygdomme i udsatte boligområder, på skoler og uddannelser, familier og andre arenaer. Vi arbejder systematisk med udvikling, implementering og evaluering af komplekse interventioner i tæt og ligeværdigt samarbejde med professionelle aktører og borgere. Afdelingen arbejder desuden tværfagligt og interdisciplinært i forsøget på at skabe integrerede, innovative og bæredygtige løsninger på tidens sundhedsudfordringer.
Afdelingen består af ca. 70 ansatte og tilsammen repræsenterer vi et bredt fagligt område, herunder folkesundhedsvidenskab, sociologi, psykologi, pædagogik, kommunikation og antropologi.
Stillingen Som studentermedhjælper i forskningsgruppen Systemorienteret Forebyggelse kommer du til at arbejde på tværs af alle forskningsgruppens projekter, men med en hovedvægt på ”Mit Liv – Jeg Bestemmer”, som har til formål at fremme mental og fysisk sundhed og trivsel blandt 10. klassers elever på tværs af 10 kommuner i Region Hovedstaden. Projektet er et samarbejde med Vallensbæk Kommune og det sektorfri Forebyggelseslaboratorium.
Alle projekter repræsenterer en helhedsorienteret og systemorienteret tilgang inden for sundhedsfremme. I forskningsgruppen arbejdes der med tilsvarende projekter målrettet fx lokalsamfund, erhvervsskoler og FGU. Vores indsatser er målrettet primær forebyggelse og arbejder med fx fysisk aktivitet og bevægelse, mental og fysisk sundhed og sunde drikkevaner.
Konkret vil du som studentermedhjælper arbejde tæt sammen med postdocs, videnskabelige assistenter og praktikanter i forskningsgruppen Systemorienteret Forebyggelse samt med eksterne samarbejdspartnere. Dine opgaver spænder bredt fra at bidrage til at planlægge, forberede og udføre dataindsamlinger og analyse af både kvantitativ og kvalitativ karakter, deltage i og planlægge møder, udvikle spørgeskemaer, udarbejde rapporter, bidrage til præsentationer mm.
Det forventes, at du interesserer dig for den videnskabelig litteratur inden for helhedsorienterede indsatser inden for sundhedsfremme, og synes det er spændende at samarbejde med forskerne i gruppen om at planlægge og gennemføre kvalitative og kvantitative studier. Desuden forventes det, at du har interesse for formidling generelt og også gerne for videnskabelig artikelskrivning i tæt samarbejde med de andre kollegaer i gruppen og måske har interesse for, eller ambition om at indgå i et ph.d.-forløb på sigt.
Din profil - Du studerer et relevant fag, fx folkesundhedsvidenskab, pædagogik, sociologi, psykologi eller lignende.
- Du har mindst 1,5 år tilbage af dit studie.
- Du kan anvende kvantitative og/eller kvalitative metoder.
- Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med forskningsprojekter, har prøvet at skrive videnskabelige tekster eller har kendskab til målgruppen.
- Du er analytisk stærk med interesse for både kvalitative og kvantitative metoder.
- Du har en kreativ og nysgerrig tilgang til at samarbejde med praksis om at udvikle og tilpasse både indsatser og evalueringsmetoder.
- Du er struktureret i dit arbejde, forstår vigtigheden af at overholde deadlines og evner at have øje for detaljer samt bevare overblikket.
- Du er engageret, har faglig og menneskelig modenhed og kan både arbejde selvstændigt og i et tæt samarbejde med andre, og sidste men ikke mindst, lader du dig ikke afskrække af at skulle arbejde tæt med forskellige mennesker på tværs af afdelinger.
- Du mestrer til fulde dansk og engelsk i tale og skrift, og du er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder - Et tværfagligt og interdisciplinært arbejdsmiljø præget af passion, engagement, ambition, kreativitet, tillid og respekt
- Stor kontaktflade til forsknings- og udviklingsmiljøer i Danmark og udlandet
Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 10-15 timer om ugen og forudsætter at du er studerende. Ansættelsen ophører, når du bliver kandidat. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regional overenskomst. Stillingen er forankret i Forskningsgruppen Systemorienteret Forebyggelse med reference til forskningsgruppeleder Charlotte Demant Klinker. Ansættelsesstedet er Steno Diabetes Center Copenhagen, Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev.
Kontakt Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Postdoc Anne Timm:
[email protected] / 30248612.
Ansøgning Din ansøgning skal indeholde:
• Motivation og baggrund for at søge (max 1 side)
• CV (max 2 sider)
• Dokumentation for uddannelse og kvalifikationer
Ansøgningsfristen er torsdag d. 13. marts. Vi afholder samtaler i uge 9 eller 10.
Om Steno Diabetes Center Copenhagen Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital med en patientgrundlag på ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på
www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.