1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København
Nyt job

Uddannelses- og Forsknings- ministeriet

Studentermedhjælper søges til analyse og formidling af forsknings-, innovations-, og teknologipolitik

Fuldtid

Permanent

Bredgade 40, 1260 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2840720
|
Indrykket i dag
Har du interesse for analyse og lyst til at få styrket din metodeværktøjskasse? Har du samtidigt et godt blik for kommunikative og visuelle detaljer og kunne du tænke dig at være med til at skabe interesse for dansk forsknings-, innovations-, og teknologipolitik?

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Interesse for viden
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) leverer uafhængig og sagkyndig rådgivning om forskning, teknologiudvikling og innovation til uddannelses- og forskningsministeren, Folketinget og øvrige ministre. Som vores nye student vil du indgå i vores sekretariat, der udvikler analyser og understøtter formidling af viden til politikudvikling af forskning, innovation og teknologi. DFIR’s sekretariat er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriets departement.

Som studentermedhjælper vil dine primære arbejdsopgaver være centreret omkring at bistå med DFIR’s analyser og eksterne kommunikation. Det vil fx være at:

  • poste og udarbejde materiale til LinkedIn
  • bistå med dataindsamling og analyse
  • varetage forskellige administrative opgaver
  • bidrage til eksterne aktiviteter, fx DFIR’s årsmøde, Folkemødeaktiviteter, mm.
  • redigere og opdatere DFIR’s hjemmeside
Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at:

  • du er godt i gang med en relevant videregående uddannelse
  • du kan trække essensen ud af tekster og grafikker/tabeller og formidle dem på en letforståelig måde
  • du er interesseret i forsknings- og innovationspolitik (eller kan blive det)
  • du har blik for detaljen og interesse for, at tingene tager sig godt ud på skærm og tryk
  • du er nysgerrig og følger dine opgaver til dørs
  • du skriver godt på dansk og behersker engelsk på højt niveau
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag. Du vil endvidere indgå i vores studenternetværk, der samler studerende på tværs af afdelinger – både fagligt og socialt.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 15 timer om ugen [der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier]. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Signe Nipper Nielsen på telefonnummer +45 7231 8333 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest fredag 28. februar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 10.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige Adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsministeriets departement
I departementet bistår vi ministeren og regeringen med at udvikle landets uddannelses-, forsknings- og innovationspolitik. Vi klæder ministeren på til at træffe beslutninger baseret på fakta og den nyeste viden i tæt dialog med vores styrelse. Derudover står vi for at udvikle koncernen og løse de opgaver, der går på tværs af ministeriet inden for kommunikation, jura, økonomi og HR.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Digitaliseringsstyrelsen

    Talstærk studentermedhjælp til arbejde med tal og data om telemarkedet

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Schacksgade 3, 1365 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Er du studerende og har du en interesse i at bidrage til den grønne omstilling og genbrugsdagsordnen gennem stærke kommunikationsindsatser? Så læs med her. Enheden for Genbrug i Teknik- og Miljøforval... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job