Studentermedhjælper søges til forskningsprojekt om karakteristika ved demokratiske transitioner og sammenbrud ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Om projektetDet er en almindelig opfattelse, at den politiske regimetype ikke kun bør påvirke politiske friheder, men også have betydning for leveringen af offentlige goder, såsom fred, velstand og lighed. I tråd med denne intuition har en stor mængde forskning undersøgt konsekvenserne af demokrati versus autokrati. Dog er der blevet rettet langt mindre opmærksomhed mod den potentielle indflydelse fra måderne, hvorpå regimeskift sker, dvs. hvordan overgangen til og fra demokrati finder sted. I projektet er vi ved at indsamle et datasæt, der dækker alle moderne tilfælde af overgange til og fra demokrati mellem 1789 og 2023. I stedet for abstrakte idealtyper skelner vi mellem detaljerede karakteristika ved et regimeskift (fx ledende aktører, varighed, vold og masse-mobilisering).
Vi søger i denne sammenhæng studerende til at kode forskellige karakteristika ved demokratiske transitioner og sammenbrud baseret på landespecifikke, narrative kilder.
Ansættelsen er tidsbegrænset og vil være i perioden 17. februar 2025 til 31. dec 2025, med en gennemsnitlig arbejdstid på 8-12 timer om ugen.
Om opgaverneDen primære opgave vil være at kode karakteristika ved overgangen til og fra demokrati for en række cases. Dette sker med udgangspunkt i projektets kodebog og en grundig litteratur- og kildesøgning.
Opgaverne løses under vejledning og i tæt dialog.
KvalifikationerOpgavevaretagelsen kræver overblik, systematik og grundighed. Det er vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og forholde dig kritisk til det materiale, du arbejder med. Erfaring med kodning og/eller arbejde med historiske kilder eller større datasæt er en fordel. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med fremmedsprog (ikke mindst engelsk, men også fx spansk og fransk) og en god forståelse for komparativ politik og historie.
AnsøgningenAnsøgningen på max 1 side sammen med CV og karakterudskrift.
Spørgsmål angående stillingen eller projektet kan henstilles til adjunkt Lasse Egendal Leipziger på
[email protected]. Hvis du har tekniske spørgsmål til selve ansøgningsprocessen kan du kontakte HR-supporter Line Kristiansen på
[email protected]. Arbejdssted: Institut for Statskundskab, Bartholins Allé 7, 8000 Aarhus C
Ansættelse sker som HK-studentermedhjælp.
Krav og vilkårLøn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk