1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København

Accura Advokatpartnerselskab

Studentermedhjælper til Bank & Finans

Fuldtid

Permanent

Alexandriagade 8, 2150 København, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2760752
|
Indrykket for 12 dage siden

Jobbet
Du kommer til at være en del af et af de bedste teams i branchen, som rådgiver de største danske og udenlandske finansielle virksomheder og private equity fonde inden for et bredt spekter af retsområder, herunder finansiel regulering, fondsinvesteringer og finansierings- og ejendomsret – og du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi skaber de bedste resultater sammen.

I Bank & Finans får du 33 top motiverede kolleger, som glæder sig til, at du bliver en del af teamet. Vores team er ungt, socialt og ambitiøst. Du bliver tilknyttet et team med en flad struktur, hvor du vil arbejde for både fuldmægtige, advokater og partnere på lige fod, men med en studenteransvarlig advokat, der fungerer som din daglige leder. Afdelingens ledere har stor fokus på at sikre nærvær og trivsel og at støtte op om din udvikling og performance.

Du bliver en del af afdelingens studenterteam på fire personer, som du deler kontor med, og Accuras studenterteam på ca. 100 personer, som du kommer til at lære bedre at kende gennem sociale og faglige arrangementer på tværs af huset.

Nogle af dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • assistere afdelingen med finansieringsretlige problematikker
  • besvare juridiske forespørgsler og foretage dybdegående informationssøgning
  • gennemgå juridiske dokumenter og assistere i due diligence-processer
  • udarbejde selskabsretlige dokumenter, såsom ledelses- og generalforsamlingsbeslutninger
  • udarbejde korte juridiske notater og præsentationer for kunder og andre samarbejdspartnere
  • indsamle og systematisere dokumenter i forbindelse med signing- og closing-processer
  • løse mindre opgaver selvstændigt.

Om dig
Det forventes, at du:

  • er på sidste del af din bachelor eller på første år af din kandidat i jura- eller cand.merc.(jur.) i København eller Odense
  • har interesse for de formueretlige fag
  • arbejder struktureret og brænder for at løse komplekse opgaver
  • tager ansvar for dine opgaver og er nysgerrig på at lære mere og blive fagligt udfordret
  • er en holdspiller, som gerne vil bidrage til fællesskabet
  • er god til at kommunikere på dansk og engelsk både i skrift og tale.

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et fleksibelt og udviklende job på 15 timer om ugen i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og 550+ medarbejdere, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi tror på, at forskellighed og fællesskab giver de bedste forudsætninger for dynamisk og nytænkende rådgivning. Tempoet er højt, stemningen er positiv, og der er kort fra idé til handling.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling, obligatorisk pensionsordning og sundhedsordning. Du har også mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og arbejde mindre ved eksamenslæsning og skrivning af bacheloropgave og speciale. Din udvikling prioriteres højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy.

Læs mere om, hvordan vi investerer i dig som student på vores studenterunivers og sociale medier.

Hvem er Accura?
Accuras kernekompetence er rådgivning i forbindelse med alle typer af transaktioner, herunder køb, salg og sammenlægning af virksomheder. Vores kunder efterspørger en tværfaglig specialistrådgivning med kommerciel indsigt.

Forretningsfokus er vores DNA, og juraen er vores værktøj.

I Accura løfter vi i flok og spiller hinanden bedre. Som et vigtigt element i Accuras strategi har vi valgt at sætte fokus på ledelse og arbejder løbende på at udvikle os på dette område i erkendelse af, at forholdet til den nærmeste leder er helt afgørende for trivsel, motivation og udvikling af dygtige medarbejdere.

Vi holder til i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj Metrostation som nærmeste nabo og kaffebar i stueetagen. Derudover har vi medarbejdere på seks andre lokationer i seks lande.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce, og vedhæft dit CV, eksamensbevis og karakterer/karakterudskrift. Vi afholder samtaler løbende. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til junior HR business partner Olga Kristiane Lydert Wittenborg på +45 3945 0576 eller erhvervsjuridisk fuldmægtig Christine Bjellekjær Winther på +45 3945 0563

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Beskæftigelsesministeriet

    Student med politisk tæft

    Deltid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Midtermolen 3A, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Alexandriagade 8, 2150 København, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Vester Voldgade 123, 1552 København V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job