Som studentermedhjælper i ATP Ejendommes økonomiafdeling får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål. Du vil opleve en stejl læringskurve, hvor du får lov til konstant at blive udfordret og tilegne dig ny viden. Vi vil løbende give dig den nødvendige sparring og støtte, så du kan udvikle dig.
Du vil blive en del af et stærkt team, der består af syv kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer og har en kæmpe holdånd. Vi har desuden 4 andre studentermedhjælpere på tværs af Finance-området, som også vil stå klar til at støtte og hjælpe dig. Vi er i 2024 gået live med et nyt ERP-system, Microsoft Dynamics 365 FO, og vi er godt i gang med at forankre det nye system i afdelingen og på tværs af virksomheden. Dermed kommer du med på en rejse med ny læring for alle i økonomiafdelingen.
Om dine nye opgaver
Dine arbejdsopgaver vil variere og blandt andet inkludere:
Da studiet også skal passes, vil jobbet i gennemsnit være på 15-20 timer om ugen, og i eksamensperioder er vi naturligvis fleksible med din arbejdstid. Vi holder til på vores nye kontor centralt i København, hvor du vil opleve en organisation i udvikling og fremdrift, som udlever sine værdier om åbenhed, ambition og integritet.
Om vores nye kollega
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse som finansbachelor, HA eller lignende og ønsker at supplere dit studie med et relevant studiejob. Du er struktureret og detaljeorienteret samt har mod på at udfordre det bestående. Det vil være en fordel, hvis du ikke er bleg for at byde ind, når du øjner optimeringsmuligheder, der kan være med til at gøre tingene bedre eller mere effektivt.
Du vil opleve en stor berøringsflade på tværs af teams og fagligheder, så det er essentielt, at du er god til at opbygge relationer og tænker løsningsorienteret, ligesom du skal bidrage til det allerede gode samarbejde og kunne kommunikere tydeligt og professionelt.
Vil du være med til at levere et vigtigt samfundsbidrag?
ATP Ejendomme er – som datterselskab af ATP – sat i verden for at skabe afkast til danskerne. Vi har et vigtigt samfundsansvar. Vores forretning skal ikke alene give plus på danskernes pensionskonto, den skal også bidrage positivt til det samfund, vi er en del af.
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en organisation med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.
Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.
=dig? Så send en ansøgning
Hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig senest den 15. januar. Grundet juleferie forventer vi først, at tilbagemeldinger samt eventuelle samtaler finder sted i januar. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Controller Arben Rustemi på 91 36 66 26
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir