1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup

Ballerup Kommune

Studentermedhjælper til Center for By og Miljø

Deltid

Permanent

Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
Ballerup Kommune
ID: 2861869
|
Indrykket for 1 dage siden

Ballerup Kommune er i rivende udvikling og over de næste 10 forventes 9.000 flere borgere i kommunen. I Kildedal udvikler vi en helt ny by og i mange af vores andre bydele er vi i gang med at omdanne, forskønne, fortætte og forny bymidter, bykvarterer og erhvervsområder. 

Om stillingen
Vi søger en studentermedhjælper i Team Plan og Mobilitet, hvor vi arbejder med strategisk planlægning, byudvikling, miljøvurdering, bæredygtig mobilitet og sammenhængende infrastruktur. Du får et spændende og varieret job, hvor der lægges vægt på selvledelse og samarbejde. Vi giver dig en bred oplæring inden for by- og mobilitetsplanlægning, så du selvstændigt kan løse opgaver i teamet og samtidig kan understøtte din uddannelse. Hos os bliver du en del af teamet blandt dygtige kollegaer med godt humør og høje ambitioner.   

Dine vigtigste opgaver
Vi søger en studentermedhjælper, som primært skal være tilknyttet vores byplanlæggere, men vil også skulle hjælpe centerets øvrige teams. Opgaverne som studentermedhjælper kan bl.a. være følgende:

  • Research og analyser
  • Udarbejdelse af kort og præsentationer
  • QGIS og databehandling
  • Journalisering og aktindsigt
  • Hjælpe til at arrangere og afvikle borgermøder
  • Registrering af beplantning, bebyggelse og trafiksituationer
  • Opdatering af teamets hjemmeside
  • Administrative ad hoc-opgaver.

Der vil samtidig være mulighed for indflydelse på egne opgaver alt efter dine kompetencer og interesser.

Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du læser en relevant videregående uddannelse indenfor fysisk planlægning – arkitektur, landskabsarkitektur, trafik og mobilitet, geografi eller lignende.

Derudover har du: 

  • Gennemført din bachelor
  • Erfaring med brug af Microsoft Office 
  • Kendskab til Adobe og QGIS
  • Kendskab til en politisk ledet organisation
  • En åben, kreativ og løsningsorienteret tilgang
  • Gode sociale kompetencer.

Og vigtigst af alt: Du har lyst til at arbejde med planlægning og tør involvere dig.

Det får du hos os 
Vi har et uformelt og livligt arbejdsmiljø, som også viser sig ved tillidsfuld ledelse, gode grin og mulighed for udvikling.

Vi sidder på Rådhuset, hvor vi har flydende arbejdspladser, og vi har mulighed for at arbejde hjemme, når det passer med opgaverne. Vi ligger tæt på S-togsstation og bus, har gode cykelstier og gratis parkering. Vi har en fantastisk kantine og fitness, yoga og træningsrum i kælderen og forskellige personaleforeninger.

Hvem er vi
I hele Center for By og Miljø (C-BM) er vi 75 medarbejdere med mange forskellige kerneopgaver og kompetencer. Opgaverne spænder fra byudvikling over myndighedsopgaver inden for veje, natur miljø og klima til anlægs- og driftsopgaver.

I centret er vi organiseret i teams, hvor du vil blive en del af Team Plan og Mobilitet sammen med 5 byplanlæggere og 3 trafikplanlæggere.

Vil du vide mere
Yderligere information om stillingen kan fås ved at kontakte planchef René Friis Hansen på telefon 2168 7296.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Stillingen som studentermedhjælper er uden tidsbegrænsning på 14 timer om ugen. 

Vi forventer, at du som udgangspunkt arbejder fysisk på Ballerup Rådhus. Vi er fleksible med hensyn til eksamensperioder, og vi forventer omvendt, at du er det samme når der opstår perioder, hvor vi har brug for ekstra hjælp.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

Der bliver holdt samtaler i takt med at vi modtager ansøgningerne.

Ansøgningsfrist: 28. marts 2025

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffe- og eller børneattester.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere her.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Ballerup
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Forsvarsministeriets Personalestyrelse

    Studentermedhjælper til web og kommunikation i Forsvarsministeriets Personalestyrelse (15 timer ugentligt)

    Fuldtid

    Lautruphøj 8, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Deltid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du lyst til at være med i ’det økonomiske maskinrum’ i en ambitiøs og spændende kommune i rivende udvikling og med mulighed for at få god og relevant erfaring på CV’et? Ballerup Kommune er en byud... Læs mere
    Ballerup Kommune

    Deltid

    Vej uden navn, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Vej uden navn, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job