Vil du kickstarte din karriere i en større offentlig styrelse? Her har du som studerende muligheden for at få et omfattende kendskab til de mange opgaver, der hører til en effektiv økonomistyring. Du bliver ansat i sektionen Økonomisupport, hvor vi i alt 36 medarbejdere, fordelt i både København og Fredericia. Vi assisterer projektlederne med økonomistyring i form af blandt andet rapportering og løbende opfølgning på budgetter.
Din arbejdstid er ca. 15 timer ugentlig, med mulighed for fleksibilitet i forbindelse med dine eksamensperioder. Vi lægger vægt på, at du deltager i alle dele af arbejdet, samt at du er fleksibel i perioder med ekstra arbejdspres.
Økonomisk styring i praksis Som studentermedhjælper, hjælper du dine kollegaer med den løbende økonomistyring og du vil arbejde med blandt andet:
- Almene arbejdsopgaver, som knytter sig til budget- og økonomistyringen, herunder udarbejde og vedligehold af budgetter og prognose, månedsafslutning, årsregnskab, slutregnskab for projekterne mv.
- Kontraktregistrering med løbende økonomi ud fra kontraktens betingelser
- Løbende forbedring af økonomiske processer og arbejdsgange i afdelingen
- Oprette og vedligeholde projektets indkøb samt behandle betalinger til leverandøren i SAP
- Sikre overholdelse af complianceregler og indkøbsprocesser.
Du vil få dine egne selvstændige arbejdsopgaver samt indgå i sektionens samlede opgavematrix. Du får god mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver.
Analytisk og struktureret profil Din uddannelsesmæssige retning er ikke afgørende. Det vigtigste er at du har interesse for de økonomiske processer, i en større offentlig styrelse. Du arbejder struktureret, og har generelt gode formuleringsevner, talforståelse og flair for it.
Du har endvidere lyst til at arbejde med økonomistyring, som indebærer forskelligartede opgaver, som både kan være rutinepræget og af mere koordinerende karakter. Da en stor del af dit arbejde vil foregå i Excel, vil det være en fordel, hvis du har kendskab til dette.
Du har en skarp analytisk sans og er meget omhyggelig med dit arbejde. Du er god til at samarbejde med forskellige mennesker, da du skal understøtte dine kollegaer i deres arbejde, samt have snitflader til medarbejderne i andre dele af Banedanmark. Derudover udviser du en stor selvstændighed og går gerne til nye opgaver på eget initiativ.
Løn Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 140,74 kr. i timen.
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere, så kontakt teamleder Noreen Asem Raza på tlf.: 4188 1990.
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
For at søge stillingen klik linket ”Søg stillingen” og følg instruktionerne.