1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Rudersdal

Centre Sandholm-Sjælsmark, Børnemodtagecenter, Særcenter Øst

Studentermedhjælper til Røde Kors Center Sandholm - Sjælsmark

Deltid

Tidsbegrænset

Sjælsmarkvej 10, 2970 Hørsholm, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837093
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du være en del af verdens største humanitære organisation? Brænder du for at gøre en forskel for mennesker i udsatte positioner samtidig med, at du understøtter frivillige i deres vigtige arbejde? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!
 
Om stillingen

Som studentermedhjælper hos Røde Kors Asylafdeling Center Sandholm - Sjælsmark bliver du en vigtig del af vores frivilligindsats. Du vil arbejde tæt sammen med frivillighedskoordinatoren og vores engagerede frivillige for at skabe meningsfulde aktiviteter sammen med og for centrets beboere og understøtte en tryg og værdig hverdag for beboerne på centret.

Fortrinsvis vil arbejdsstedet være i Udrejsecenter Sjælsmark. Centret drives af Kriminalforsorgen med Røde Kors som leverandør af en række ydelser i centret, bl.a. sundhedsydelser, voksenundervisning- og aktivering samt frivilligindsats.

Du kan læse mere om frivilligindsatsen i Røde Kors Asyl her.

 

Arbejdsopgaver

Dine opgaver vil være alsidige og spænde bredt mellem praktisk og administrativt arbejde. De kan inkludere følgende:

  • Understøtte og koordinere frivillige aktiviteter
  • Bidrage til rekruttering og onboarding af nye frivillige
  • Understøtte kommunikation og information til frivillige via e-mails og interne kanaler
  • Deltage i planlægning og facilitering af workshops, temamøder og andre events for frivillige i samarbejde med frivillighedskoordinatoren
  • Hjælpe med administrative opgaver 

 

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse
  • Har erfaring med frivilligt eller socialt arbejde
  • Har lyst til at arbejde sammen med såvel frivillige som beboere – og ser styrken ved frivillighed og beboerinddragelse
  • Arbejder struktureret, er ansvarsbevidst og kan håndtere flere opgaver samtidig
  • Trives i et dynamisk arbejdsmiljø og er god til at samarbejde med mange forskellige aktører
  • Gode sprogkompetencer i mundtligt og skriftligt dansk grundet dokumentationsarbejde
  • God til engelsk på samtaleniveau 

 

Vi tilbyder

  • Mulighed for at prøve kræfter i en politisk styret humanitær organisation, hvor der arbejdes i et komplekst samfundsmæssigt landskab med udgangspunkt i Røde Kors’ 7 Principper og medmenneskelighed som vores kerneværdi  
  • Mulighed for at få indsigt i arbejdet med frivillige og med udsatte mennesker  
  • Mulighed for at få praktisk erfaring med koordinering, rekruttering og kommunikation
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig både fagligt og personligt og tage gode kompetencer med dig i dit videre arbejdsliv 

 
Vi sørger for, at du får en god introduktion til opgaven, arbejdspladsen og beboergruppen, så du føler dig klædt på til dine opgaver. 

Hvis du har den rette baggrund og er motiveret til at bestride stillingen som studentermedhjælper, vil vi se frem til at møde dig til en personlig samtale.

 
Ansættelsesvilkår: Ansættelses sker efter overenskomst med HK/SL (Stat)
Ansættelsesdato: 1. marts 2025 eller snarest derefter. Ansættelsen gælder frem til 31. december 2025 med mulighed for forlængelse.
Arbejdstid: Ca. 10 timer ugentligt, med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid efter nærmere aftale og med hensyntagen til eksamensperioder
Arbejdssted: Primært Sjælsmarksvej 10, 2970 Hørsholm
Kørekort: Vil være en fordel 
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest. Ansættelsen vil derudover være betinget af Kriminalforsorgens sikkerhedsgodkendelse.
Ansøgningsfrist: Søg hurtigst muligt, dog senest 20. februar 
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt [email protected]
Ansættelsessamtaler: Forventes at blive afholdt løbende
Ved yderligere spørgsmål om stillingen kontakt frivillighedskoordinator Tanja Karsten, [email protected] 
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Rudersdal
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
Rudersdal
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    SafePay Nordic

    Studentermedhjælper til Kommunikation og PR hos Safepay Nordic

    Deltid

    Bygstubben 3, 2950 Vedbæk, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Øverødvej 2, 2840 Holte, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job