1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Lyngby-Taarbæk
UDLØBET

Danmarks Tekniske Universitet

Studentermedhjælper til Kommunikation på DTU Kemi

Deltid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2629643
|
Indrykket for 23 dage siden

Har du lyst til et spændende, hyggeligt og kreativt studenterjob inden for kommunikation? Så er jobbet som studentermedhjælper på DTU Kemi noget for dig.

Vi søger en struktureret og selvstændig studentermedhjælper, der kan hjælpe os med at udbrede kendskabet til instituttets forskning og undervisning.

Jobbet
Som studentermedhjælper vil du bl.a. hjælpe til med følgende arbejdsopgaver:

  • Producere opslag til instituttets infoskærme
  • Varetage instituttets LinkedIn profil
  • Opdatere instituttets profil og indhold på DTU’s intranet INSIDE
  • Opdatere instituttets hjemmeside og servicere vores forskere med opdatering af deres hjemmesider
  • Hjælpe med at udarbejde diverse pjecer mv. 
  • Tage billeder ved arrangementer, såsom projektdag, PhD symposium mv.
  • Være bindeled til DTU’s centrale kommunikationsafdeling
  • Løse diverse praktiske opgaver ad hoc

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • har gode dansk- og engelskkundskaber, skriftligt og mundtligt
  • har gode formidlingsevner og sans for at vinkle et budskab på den rette måde
  • er serviceminded, stabil, imødekommende og samarbejdsvillig
  • opererer sikkert i Office-pakken
  • kan tage en kærlig hånd om detaljer og sans for æstetik

Erfaring med Adobe Photoshop og CMS-systemet Sitecore er et plus, men ikke et krav.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig et afvekslende arbejde med personlig udfordring, hvor du i høj grad er med til at skabe rammerne sammen med dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger. Du vil blive en del af vores administrationsteam på instituttet, hvor vi også har andre studentermedhjælpere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 8 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv.

Stillingen ønskes besat pr. 1 september 2024 eller i perioden deromkring efter aftale. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende. 

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. juni 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Inge Holkmann Olsen, telefonnummer: 4525 2013. Du kan læse mere om DTU Kemi på www.kemi.dtu.dk

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

DTU Kemi er et internationalt førende institut med forskning og undervisning inden for kemiens hovedområder: Fysisk, biofysisk, organisk og uorganisk kemi. Alle med en række faglige specialiseringer.
Instituttet varetager dels den indledende undervisning, man møder i starten af studiet, og dels den videregående, som ofte har relation til aktuelle forskningsprojekter. Instituttet bidrager aktivt til den kemiske grundforskning, hvor sigtet er at videreudvikle kemiens metoder og begreber og at forklare og afdække sammenhænge. Kemisk forskning har ofte stærke relationer til naboområder som f.eks. fysik, nanoteknologi, biokemi mv. Mange forskningsprojekter er endvidere tæt knyttet til anvendelser inden for områder som f.eks. energi, lægemidler, katalyse og materialer. Forskningen foregår ofte i tæt samarbejde med industri og universiteter i ind- og udland. Instituttet har ca. 160 medarbejdere.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Lyngby-Taarbæk
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
Lyngby-Taarbæk
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Studentermedhjælper til administrativ forskerstøtte – DTU Management

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job