1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Lyngby-Taarbæk

Danmarks Tekniske Universitet

Studentermedhjælper til administrative opgaver - DTU Management

Fuldtid

Permanent

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2647834
|
Indrykket for 6 dage siden

Er du god til at have mange bolde i luften? Synes du det lyder spændende at arbejde på en international arbejdsplads og sammen med forskere, som udvikler metoder, og værktøjer der kan understøtte den grønne omstilling? Så er du måske vores nye kollega i administrationen på DTU Management. 

Jobbet
Du kommer til at indgå i administrationen af instituttet og som vores studentermedhjælper kommer du bl.a. til at arbejde med at: 

  • Bistå ledelse og forskere med forskellige administrative opgaver
  • Udarbejde præsentationer og notater 
  • Yde administrativ support på vores forskningsansøgninger og -projekter
  • Journalisere
  • Løse praktiske opgaver ved afholdelse af møder, seminarer og lign. samt andet forefaldende arbejde

Vores forventninger til dig
Vi søger en studentermedhjælp som har interesse for administrative opgaver, og som ikke mindst har gode IT-kompetencer. Da vi er en international arbejdsplads, forventer vi også, at du kommunikerer på et højt niveau både på dansk og engelsk i skrift og tale.

Du skal være serviceminded, kunne arbejde selvstændigt, men samtidig ikke være bange for at søge sparring, hvis du er i tvivl. Vi sætter pris på, at du har et godt humør, gode samarbejdsevner og udviser en naturlig ansvarsbevidsthed.

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig et afvekslende arbejde med gode muligheder for at tilrettelægge dit arbejde selv. Desuden tilbyder vi et spændende, inkluderende og internationalt miljø, hvor administrationen og forskere arbejder sammen hver dag.

Du vil få en grundig oplæring i systemerne og have mulighed for løbende sparring med kollegaer.

Mere information om instituttet finder du her: DTU Management

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer (HK/Stat). 

Arbejdstiden er gennemsnitligt 10-15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Forventet startdato er 1. september 2024 eller 1. oktober 2024. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.

Du vil som udgangspunkt høre til instituttets Division for Climate and Energy Policy. 

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 1. august 2024 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. 

Samtaler gennemføres i uge 32.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte divisionsleder Signe Krarup på 2119 4893 eller [email protected] .   

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Om instituttet
DTU Management forsker i samspillet mellem ledelse, teknologi og økonomi. Vi udvikler løsninger i tæt samarbejde med virksomheder og myndigheder. Vores forskning har til formål at styrke velfærd, produktivitet og bæredygtighed i samfundet. Et nøgleelement er teknologiens rolle og dens interaktion med erhverv og mennesker. På uddannelsesområdet bidrager DTU Management til en lang række af DTUs ingeniøruddannelser på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau. DTU Management har 200+ medarbejdere. Vi tilbyder et internationalt miljø, hvor omkring halvdelen af de ansatte er fra udlandet.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar vision om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Trænger dit CV til en opfrisker?

Drømmejobbet er kun én god ansøgning væk.

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Lyngby-Taarbæk
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Kontor og administration
Lyngby-Taarbæk
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Studentermedhjælper til DTU Aqua

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job