1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Lyngby-Taarbæk
Nyt job

Danmarks Tekniske Universitet

Studentermedhjælper til DTU Offshore

Deltid

Tidsbegrænset

Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2846900
|
Indrykket i dag

DTU Offshore søger en frisk studentermedhjælper til at assistere med løbende driftsopgaver i centerets porteføljeledelse og administration.  

Du vil blive ansat i det team, som forvalter centerets samlede portefølje af forsknings- og udviklingsprojekter. I teamet er hovedopgaven at bringe forskere og industri sammen om den innovation, der er nødvendig for energiomstillingen, herunder at udvikle fremtidens løsninger til offshore-industrien i den danske del af Nordsøen. Derudover vil der være opgaver forbundet med den daglige administrative drift af centeret.  

Jobbet
Opgaverne vil variere fra dag til dag, og nogle opgaver deles med de andre studentermedhjælpere i huset. 

Det kan være 

  • datahåndteringsopgaver som f.eks. bestilling, arkivering og distribution af fortrolige industridata
  • administrative opgaver som f.eks. opdatering af Excel tools og lister
  • assistere med planlægning af afdelingsmøder og workshops. Det kan være både internt eller uden for huset, og du vil også deltage i gennemførelsen heraf
  • opgaver af mere teknisk karakter med support til vores tekniske specialister i deres arbejde som for eksempel ”novelty search” på ideer
  • arbejdet i den daglige drift består typisk af forefaldende administrative og praktiske opgaver, som for eksempel at sørge for at møderum, køkkener og huset generelt fremstår præsentabelt til glæde for både kollegaer og besøgende.

Du har også mulighed for selv at byde ind på opgaver, der interesserer dig.

Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er et par år inde i din uddannelse (f.eks. på DTU). For at fungere i vores team, er det vigtig, at du er struktureret, har stor data-disciplin, er serviceminded, udadvendt og engagerende samtidig med at du formår, at fordybe dig og fokusere på detaljen, når opgaverne kræver dette. Dit positive og nysgerrige mindset i opgaveløsningen er alfa og omega. 

Du er kvalitetsbevidst, har gode samarbejdsevner og har mod på selvstændigt at gå i dialog med både teamet internt og vores forskere. Som person er du initiativrig og følger opgaverne til dørs, du er sulten på læring og trives i et arbejdsmiljø, hvor vi til tider har travlt f.eks. i forbindelse med vores workshops og konferencer.

Vi arbejder i Office pakken, som vi forventer du er fortrolig med, og da en væsentlig del af vores kommunikation foregår på engelsk, er det en forudsætning, at du skriver og taler sproget på et højt niveau.

Hvad tilbyder vi dig
Vi har en uformel omgangstone i centret og prioriterer et godt, positivt og sundt arbejdsmiljø højt.

Din nye arbejdsplads bliver DTU’s campus i Lyngby. Det giver dig en unik mulighed for at skabe en bred kontaktflade og et stærkt afsæt i dit videre karriereforløb. 

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. §35 (HK/Stat).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 10 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende. 

Arbejdssted er DTU Lyngby Campus (eller en af de øvrige lokationer).

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest tirsdag den 25. februar 2025.  Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning og CV.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Programme Director Ulla Hoffmann, 9351 1360.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Offshore – Danish Offshore Technology Centre – er Danmarks nationale R&D-center for offshore-teknologier og har en central position i energiomstillingen. Vi udvikler forskningsbaserede teknologi-løsninger for offshore-industrien i Nordsøen. Centeret er et offentligt-privat partnerskab mellem DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og GEUS.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Lyngby-Taarbæk
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
Lyngby-Taarbæk
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Danmarks Tekniske Universitet

    Studentermedhjælper til Management Science - DTU Management

    Deltid

    Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Hele Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Et vellønnet, meningsfyldt og fleksibelt job Få op til 6.000 kr. om måneden Du bliver en af hverdagens helte, der giver den ultimative gave til andre – muligheden for at få et ønskebarn. Du får 300 kr... Læs mere
    EUROPEAN SPERM BANK ApS
Søg efter andre job