1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Datatilsynet

Studentermedhjælper til Datatilsynets stabsenhed

Deltid

Permanent

Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2731441
|
Indrykket for 1 dage siden
Studentermedhjælper til Datatilsynets stabsenhed

Har du lyst til at arbejde med store og små administrative opgaver tæt på ledelsen? Datatilsynet er på jagt efter en studentermedhjælper til vores stabsenhed.

Vi søger en dygtig studerende til en nyoprettet stilling som studentermedhjælper i en myndighed med stor samfundsmæssig betydning. Du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i et uformelt og udviklingsorienteret miljø præget af høj faglighed, engagement, arbejdsglæde og samarbejde på tværs.

Om stillingen

Som student i staben vil du i det daglige arbejde komme til at løse mange spændende og forskelligartede opgaver i tæt samarbejde med direktøren og medarbejderne i stabsenheden.

Opgaverne vil bl.a. være at:

  • Bistå kollegerne i staben i tværgående sager og projekter
  • Bidrage til koordinering og opfølgning på strategier, planer og tværgående beslutninger fra direktøren og den øvrige ledelsesgruppe
  • Udføre lettere personaleadministrative opgaver
  • Hjælpe os med administrative opgaver i forbindelse med opdatering af intranet, interne vejledninger, retningslinjer og politikker på bl.a. personale- og økonomiområdet
  • Booke møder, kurser og arrangementer
  • Være tovholder på forskellige initiativer
  • Læse korrektur
  • Give en hånd med til diverse ad-hoc opgaver
Den nærmere fastlæggelse af dine opgaver vil afhænge af dine kompetencer og erfaringer og vil blive fastlagt i samarbejde med stabskonsulenten.

Om dig

Du er i gang med en relevant akademisk uddannelse. Det kan f.eks. være en uddannelse som cand.scient.adm., cand.scient.soc., cand.scient.pol., cand.polit. eller lignende, men det vigtigste er, at du har de rette evner og har mod på opgaven.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med de understøttende funtioner, der er nævnt ovenfor, eller lignende fra eksempelvis et tidligere studenterjob.

Du trives i en afvekslende hverdag og med at have forskellige roller som koordinator og sagsbehandler på skiftende opgaver.

Vi forventer, at du:

  • Er helhedsorienteret
  • Tænker hele vejen rundt om opgaverne og tør tage ansvar for at finde gode løsninger
  • Er udadvendt og har mod på at tage kontakt til kollegaer og samarbejdspartnere
  • Har gå-på-mod, engagement og lyst til at indgå i et godt arbejdsfællesskab med mange sociale aktiviteter
  • Arbejder hjemmevant i Office-pakken og ikke er bange for at finde en løsning, når noget driller
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Datatilsynet.

Dit arbejdssted bliver Carl Jacobsens Vej 35 i Valby ved København Syd Station.

Den ugentlige arbejdstid vil udgøre gennemsnitligt 15 timer. Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i overensstemmelse med Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisation – det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere ((HK). Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende.

Det er endvidere en forudsætning for ansættelse, at du giver samtykke til, at Datatilsynet må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister og vurdere oplysningerne. Endvidere er det en forudsætning, at du vil kunne blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Ansøgning

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Vi glæder os til senest søndag den 27. oktober 2024 at modtage din ansøgning med CV, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere elektronisk via rekrutteringssystemet.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Hvis du går videre i processen, indhenter vi referencer fra evt. tidligere arbejdsgivere. .

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte stabskonsulent Anne Bech på 29 49 32 42.



Datatilsynet er den centrale, uafhængige tilsynsmyndighed på databeskyttelsesområdet. Vi fører tilsyn med overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

I Datatilsynet arbejder vi hver dag på at sikre en ansvarlig anvendelse af borgernes data i et digitaliseret samfund. Det gør vi ved at rådgive og vejlede borgere, myndigheder og virksomheder om databeskyttelsesreglerne. Vi fører samtidig tilsyn med, at reglerne bliver overholdt. Vi behandler klagesager og gennemfører tilsyn med myndigheder og virksomheder, ligesom vi også deltager i internationalt arbejde, bl.a. i EU. Siden 2021 har vi også varetaget en ekstern indberetningskanal for whistlebloweres indberetninger om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold. Datatilsynet består af ca. 75 medarbejdere (jurister, it-sikkerhedskonsulenter, dataspecialister, kontorfunktionærer og studentermedhjælpere m.fl.).

Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, hvor du kan sparre med og søge inspiration hos dygtige og engagerede kolleger og ledere.

www.datatilsynet.dk/job kan du læse mere om Datatilsynet som arbejdsplads.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studerende
København
Studerende
Hovedstaden
Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND

    Studerende søges til politologiske forskningsprojekt

    Deltid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Enghavevej 81, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Emdrupvej 72, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en floorwalker til Digital værksted i Jobcenter København – Sprog og Integration (CSI). Digitalt værksted er en del af jobcentrets centerindgang, der er åbent i centrets åbningstid. Digitalt ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Flæsketorvet 68, 1711 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job