1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København

Domstolsstyrelsen

Studentermedhjælper til stort digitaliseringsprogram ved Danmarks Domstole

Deltid

Tidsbegrænset

Gammel Mønt 3, 1117 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2712974
|
Indrykket for 8 dage siden
Er du på jagt efter et fagligt udfordrende studiejob på en spændende arbejdsplads? Har du lyst til at prøve kræfter med en bred række opgaver inden for planlægning og styring af et stort agilt it-udviklingsprogram? Så er du måske Domstolsstyrelsens nye studentermedhjælper.

Hvem er vi?
Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at administrere og udvikle domstolene, og vi arbejder under mottoet – for ret og retfærdighed.

Du bliver en del af Straffe- og skifteprogrammet, der har til formål at udvikle nye it-systemer til to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagerne. Vi bygger systemerne fra bunden, og brugerfokus er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. Systemerne vil skabe mere gennemsigtighed, større brugervenlighed og hurtigere sagsbehandling for titusindvis af brugere i hele landet.

Vi er en social organisation, der lægger stor vægt på at være gode kollegaer og at løfte hinanden fagligt. Som studentermedhjælper vil du arbejde sammen med erfarne og dygtige specialister, som vil hjælpe dig med at udvikle dine kompetencer og støtte dig i dine opgaver. Du bliver desuden en del af en gruppe på 6-8 studerende, som arbejder med forskellige fagområder.

Hvad skal du lave?
Du bliver en del af Straffe- og skifteprogrammets PMO-enhed, der består af ca. 10 dedikerede medarbejdere. Enheden løser opgaver inden for økonomistyring, kommunikation, processtyring, daglig drift med mere.

I samarbejde med dine kolleger i PMO-enheden vil dine opgaver bl.a. være at hjælpe med:

  • forberedelse af materiale til diverse møder, herunder styregruppemøder
  • opfølgning og opdatering af logs mv
  • planlægning og styring af programmets dokumentationsleverancer og kvalitetssikring
  • planlægning, forberedelse og gennemførelse af møder og aktiviteter
  • udarbejdelse af diverse opgaver inden for rapportering og administration
  • forskellige ad hoc-opgaver i enheden og på tværs af programmet.
I løbet af din ansættelse vil dine arbejdsopgaver udvikle sig i takt med, at du bliver mere erfaren og kvalificeret i din opgaveløsning.

Hvem er du?
Vi forventer, at du har bestået første år og har minimum et år tilbage på en videregående akademisk uddannelse inden for eksempelvis samfundsvidenskab, it og digitalisering eller kommunikation.

Du skal have lyst til at arbejde med styringen af et stort offentligt it-projekt og trives med en omskiftelig arbejdsdag. Da du skal arbejde med mange forskellige interne og eksterne interessenter, er det også vigtigt, at du trives med at være opsøgende og ikke er bange for selv at tage initiativ, tænke kreativt og stille spørgsmål.

Endelig ser vi gerne, at du:

  • er systematisk, struktureret og har god sans for planlægning
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • vil bidrage til det gode arbejdsmiljø og hjælpe til, hvor der er brug for det.
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Din ugentlige arbejdstid vil være gennemsnitligt 15 timer. Fordelingen af arbejdstiden kan aftales fleksibelt afhængig af dine studier.

Der er tale om en tidsbegrænset stilling med en forventet varighed til udgangen af 2026.

Vi ønsker tiltrædelse snarest muligt.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I denne stilling får du arbejdssted på Gammel Mønt.

Ansøgning og samtaler
Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer med karakterer og eventuelle udtalelser.

Vi læser ansøgninger løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest den 30. september 2024 kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 40.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos enhedschef Camilla Krog Luplau på tlf. 2421 7518.

Læs mere om Straffe- og skifteprogrammet her. Se også vores film om arbejdet som it-specialist hos os.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Strategi og Projekter

    Studentermedhjælpere til sekretariatsopgaver i Strategi og Projekter i Kultur- og Fritidsforvaltningen

    Deltid

    Nyropsgade 3, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du studerende og på udkig efter et spændende studiejob, hvor du kan prøve kræfter med en række alsidige sekretariatsopgaver og samtidig være med til at understøtte det københavnske kultur- og idræt... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    København

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job