1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Aalborg
Udløber snart

Fødevarestyrelsen

Studentermedhjælper til Fødevarestyrelsen, VeterinærNord med tjenestested i Aalborg

Fuldtid

Permanent

Sofiendalsvej 90A, 9200 Aalborg SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2842627
|
Indrykket for 28 dage siden

Har du lyst til at arbejde i en kontrolenhed, hvor fokus er på dyrevelfærd og dyresundhed? Er du interesseret i at få indsigt i et særlovsområde og arbejde på en spændende arbejdsplads med gode og engagerede kolleger? Så læs videre her.

Om os 
Veterinær Nord er en af Fødevarestyrelsens decentrale enheder som udfører kontrol med bl.a. dyrevelfærd i besætninger. Vi er derudover en del af det veterinære beredskab, hvor vi bl.a. arbejder med at overvåge og begrænse spredning af smitsomme sygdomme blandt husdyr. Vi arbejder under stor mediemæssig bevågenhed og har som mission at fremme sikkerhed, sundhed og kvalitet fra jord til bord. Vi tager os desuden af den direkte information og rådgivning til forbrugerne, besætningsejere, virksomheder og praktiserende dyrlæger. 

Veterinær Nord beskæftiger godt 100 medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, hovedsageligt dyrlæger og teknikere samt administrative medarbejdere og jurister. 

Vi er fordelt på 2 lokationer som ligger henholdsvis i Aalborg og Herning.  

Arbejdsopgaver
Interesserer du dig særligt for retssikkerhed og god forvaltningsskik, så er jobbet forhåbentligt noget for dig. Vi søger en studentermedhjælper med juridiske kompetencer, der kan hjælpe med at løse forvaltningsretlige opgaver. Dine arbejdsopgaver vil alt efter behov omfatte hjælp til at udfærdige skrivelser, håndtere aktindsigts- og klagesager samt bistå med udarbejdelse af svar på henvendelser fra virksomheder eller borgere. 

Arbejdsmiljø og –kultur
Vi har en åben og fri tone i arbejdet. Evnen til samarbejde er essentiel for vores hverdag, hvor kulturen er præget af, at vi hjælper hinanden med at udføre de fagligt krævende opgaver bedst muligt inden for de givne rammer. 

Du vil komme til at indgå i Team Sekretariat, hvis største opgave er at understøtte de faglige teams indenfor de forskellige dyrearter. Du vil arbejde tæt sammen med vores 3 jurister i opgavevaretagelsen.  

Om dig
Du læser jura og har minimum afsluttet 3. semester og har interesse for EU- og forvaltningsret. 

Vi forventer, at du er initiativrig og tager ansvar for at sikre kvalitet og fremdrift i dine opgaver. Du arbejder struktureret og effektivt. Du er udadvendt og sætter pris på et tæt samarbejde med både jurister og andre faggrupper. Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner. Det er vigtigt, at du har en positiv indstilling og et godt humør. 
  
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på studentervilkår i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. 

Ansættelsesområdet er Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Sofiendalsvej 90, 9200 Aalborg SV.

Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt ca. 10 timer. Fordelt på 2 dage efter nærmere aftale. Det er vigtigt for os med gensidig fleksibilitet, og du vil naturligvis få mulighed for frihed under eksamensperioder.

Henvendelse og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til sektionsleder Malene Bøge, tlf. 72275389.

Stillingen ønskes besat snarest og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 12. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, karakterudskifter og dokumentation for tilmeldt uddannelsesforløb og evt. andet relevant materiale online i vores rekrutteringssystem på mfvm.dk/job (tryk på ”Søg stilling”) senest den 9. marts 2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Nordjylland
Studentermedhjælper
Aalborg
Veterinær
Nordjylland
Veterinær
Aalborg

Andre job der minder om dette

    DM

    Studenterkonsulent til AAU

    Deltid

    Jomfru Ane Gade 25, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Deltid

    Porsvej 2, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Deltid

    Nytorv 27, 9000 Aalborg Centrum, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Deltid

    Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job