1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Aarhus

Fødevarestyrelsen Århus

Studentermedhjælper til Fødevarestyrelsen i Aarhus

Deltid

Permanent

Olof Palmes Allé 18a, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2734663
|
Indrykket for 9 dage siden
Leder du efter et spændende studiejob, hvor du samtidig får indblik i sekretariatsbetjening i en statslig styrelse? Er du struktureret, systematisk og kan holde overblikket? Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælp i Kødkontrolsekretariatet?

I stillingen som studentermedhjælper vil du få mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver i en spændende organisation, der bidrager til at sikre fødevaresikkerheden, dyresundheden og dyrevelfærden igennem kontrol på landets slagterier. Din arbejdsplads vil være i Aarhus N, hvor du indgår i Kødkontrolsekretariatet sammen med 16 engagerede kollegaer, der arbejder med at understøtte organisationen igennem HR, økonomi og analyse, arbejdsmiljø, intern kommunikation, ledelsesstøtte samt faglig og juridiske rådgivning til de lokale kødkontrol-enheder på de danske slagterier.

Konkret har vi brug for en hjælpende hånd til opgaver vedr. akkreditering af prøvetagningen og til at opdatere oplysninger i vores kvalitetssikringssystem samt koordinering af indsendelse af udstyr fra kontrolenhederne. Derudover kan dine opgaver også være at bistå kollegerne med f.eks. administrativ sagsbehandling indenfor HR, løbende lønkontrol, journalisering og arkivering samt forberedende sagsbehandling af juridiske problemstillinger.

Din studieretning er ikke så afgørende, men vi forestiller os, at du måske læser jura (cand.jur. eller cand.merc.jur) eller er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Du er på 2. eller 3. år på bacheloruddannelsen eller på kandidatuddannelsen

Derudover leder vi efter dig, der:

  • Er analytisk, initiativrig og god til at arbejde selvstændigt
  • Arbejder struktureret, er detaljeorienteret og kan trives med periodevist ensartet arbejde
  • Har flair for IT og ikke er bange for at lære nye systemer
  • Formulerer dig godt og letlæseligt
Vi lægger stor vægt på dine personlige kompetencer og forventer, at du er engageret, nysgerrig og åben for at prøve nyt. Vi værdsætter det gode samarbejde og opgaverne løses i et arbejdsmiljø, der er præget af en fri og uhøjtidelig omgangstone. Vi er optaget af, at vi har en attraktiv arbejdsplads med plads til grin og du skal være indstillet på samarbejde og have lyst til at bidrage til det gode socialt fællesskab.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 10-15 timer pr. uge fordelt over 2-3 dage efter aftale. Der aftales faste mødedage, dog med mulighed for at aftale fleksible mødetider i eksamensperioder m.m. Aflønning sker i henhold til HK-overenskomsten. Arbejdsstedet er: Fødevarestyrelsen, Kødkontrolsekretariatet, Olof Palmes Allé 18G, 8200 Aarhus N.

Vil du vide mere?

Du kan læse om os på www.fvst.dk, og har du spørgsmål, kan du kontakte sektionsleder Tine Flarup på tlf.: 7227 5792 eller kontorfunktionær Jette Verner Johannesen på tlf.: 24 89 78 00.

Din ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse/beståede eksamener online i vores rekrutteringssystem på www.fvm.dk/job senest den 4. november 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 46.

Tiltrædelse er pr. 1. december 2024.

Fødevarestyrelsen opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Aarhus
Studentermedhjælper
Midtjylland
Kontor og administration
Aarhus
Kontor og administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Blue Finance Denmark ApS

    Studentermedhjælper til kreditværdighedsvurdering og support

    Deltid

    Nørreport 26, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Vandvejen 7, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Vandvejen 7, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Olof Palmes Allé 18 H, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job