Vil du være med til at engagere mange forskellige målgrupper i bedre mad og måltider? Kunne du tænke dig et studiejob i en dynamisk organisation, der arbejder for en bedre madkultur? Er du dygtig til skriftlig kommunikation og eventkoordinering, og arbejder du samtidig struktureret og målrettet, så er jobbet som studenter i Madkulturen måske noget for dig. Som studentermedhjælper i kommunikationsteamet vil dine primære arbejdsopgaver være formidling af projekter og viden – både via digitale platforme og gennem events. I den forbindelse vil du hjælpe med planlægning, koordinering og gennemførsel af events, fx DM i Madkundskab eller Folkemødet.
Opgaver:
• Skriftlig formidling og indholdsudvikling, særligt til Madkulturens digitale platforme såsom nyhedsbrev, hjemmeside og sociale medier
• Udvikling af oplæg og PR-beredskab med afsæt i Madkulturens viden
• Planlægning, koordinering og gennemførsel af diverse events
Vi forventer, at du…
• er studerende på en relevant videregående uddannelse og har læst i minimum to år
• er skriftlig stærk og har erfaring med professionel kommunikation
• kan bidrage kreativt og tage medansvar i planlægningen af større events
• arbejder ubesværet i Office-pakken (særligt PowerPoint) og meget gerne InDesign og Photoshop eller Canva
• arbejder struktureret og selvstændigt og evner at holde fokus – også når det går stærkt
• trives rigtig godt med at møde og arbejde sammen med forskellige mennesker og fagligheder
• Det vil være et stort plus, at du har erfaring med produktion af mindre videoer til SoMe
Vi tilbyder dig…
• et fagligt udviklende miljø, hvor du får omfattende kendskab til aktører inden for dansk madkultur og krydsfeltet mellem fødevarepolitik og den kommercielle fødevareverden
• en bred portefølje af opgaver, som vil udfordre og udvikle din faglighed
• faglig sparring og kompetenceudvikling i et erfarent kommunikationsteam
• en dynamisk og visionær arbejdsplads med kollegaer, der brænder for at styrke madkulturen i Danmark
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning online i Fødevareministeriets rekrutteringssystem
senest den 2. marts 2025. Der afholdes samtaler den 6. marts.
Arbejdstiden vil være 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet ved eksamensperioder.
Ansættelse snarest muligt.
Ansættelse sker på studentervilkår i henhold til gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste
Ansættelsessted:
Madkulturen
Holbergsgade 6
1057 København
Evt. spørgsmål til stillingen kan sendes til kommunikationschef, Charlotte Kjeldbjerg Kristensen på
[email protected] Vi glæder os til at høre fra dig!